-Del 10-

415 13 0
                                    

Indtil at døren åbner. Og ind kommer en dreng som ligner Martinus på en prik. Jeg tror måske at de er i familie. Og måske også tvillinger. Når ja, man skal jo være i familie for at være tvillinger. Drengen går over til Martinus, og kun et kort øjeblik kigger han stille hen på mig. Da drengen når over til Martinus, trækker han gardinet rundt om sengen, så jeg ikke kan se dem længere. Jeg prøver stille at falde i søvn igen, nu kan jeg måske falde i søvn over at Martinus ikke er alene..... Det var den sidste tanke før jeg faldt i søvn.....😴
-Martinus' synsvinkel-
Marcus har trukket gardinet får, så jeg ikke kan kigge på Laura længere...😐
Marcus læner sig lidt ind over måling seng og kigger stramt på mig. "Hvorfor er du på samme stue som Laura?" Spørger han. Det giver et DejaVu i mig. GUD! Laura var hende vi mobbede.... "Vi... Vi... Vi mo... Vi mobbe... mobbede... Vi mobbede Laura!..." hvisker jeg. Hvordan kunne jeg mobbe sådan en sød, smuk, dejlig, rar, fantastisk piger som Laura!?!? Det giver jo ingen mening... "Kan vi ikke godt lade hende være? Uden at sige et ord om at vi har mobbet hende?" Spørger jeg stille om. "Der var en grund hvorfor vi mobbede hende..." siger Marcus. Jeg kan se at han ser ret irreteret og sur ud. "Men hvorfor mobbede vi hende så?" Spørger jeg. "FORDI AT DU VIKLE GØRE HENDE JALOUX, DA HUN FIK EN KÆRESTE MARTINUS! Du kunne lide hende! Så det var DIN IDÉ! IKKE MIN." Siger Marcus. Jeg kan se at han presser sine tåre på. Og han er næsten ved at græde. Hvad har jeg gjort?....
// Uhhh! Nu bliver det lidt spændene hva? Hvis i har spørgsmål til serien, så spørg i kommentaren//❤
  -Gry❤️

Together or not...💙 ( DANSK M&M FANFIKTION )Donde viven las historias. Descúbrelo ahora