New life|Marcus & Martinus|

Kapitel 20 forsættelsen 4

       Begravelsen og den store nyhed

Jeg vågner op i min hospital seng og ser visne blomster ved lulu's seng men hun er her jo ikke mere alligevel.....

-" når så er der begravelse idag skat" sagde min mor og kiggede ned

-" ja " sagde jeg trist og rejste mig op for at få tøj på

-" bare rolig skat det skal nok gå alt skal nok blive godt igen og mig og Allan har en lille nyhed igen" sagde min mor for at muntre mig op men det hjælper ikke

-" jeg orker ikke flere nyheder" sagde jeg og tog sko på

-" den er da god" sagde min mor

-"mor hvorfor er du endelig begyndt at går med kjole" spurgte jeg fordi hende med kjole har jeg aldrig set før

-" når ja..... øhmm..... det er jo fordi det er varmt udenfor osv" sagde hun nervøst

-" men det er jo koldt udenfor" sagde jeg

-" Nårh ja men det er også ligemeget" sagde hun og tog sin jakke på

-" hvor er Marcus og Martinus og Allan" spurgte jeg og tog min jakke på

-" det er nede ved kirkegården og selfølgelig kirken" sagde hun

-" må jeg ikke tage lulu's blomster med" spurgte jeg lidt trist

-" okay så men de er jo visne" sagde hun og åbnede døren

Jeg nikkede og gik hen og tog blomsterne selvom de var visne for anden gang, vi gik ud af døren og kørte hen til begravelsen eller kirken.....

Ved begravelsen

Mig og min mor steg ud af bilen der stod Martinus i jakkesæt i sort det glæder ham så godt uh lala ej det er en begravelse

-" Hej Helena" smilte Martinus og krammede mig

-" Hej tinus" smilte jeg og krammede ham tilbage

-" Hej Helena "sagde Marcus og krammede mig

Jeg krammede tilbage

-" hvad så Helena" kom Allan gående

-" hvad tror du" sagde jeg og kiggede på ham

Han svarede ikke men gik bare over til min mor

-" Hej Helena" kom lulu's mor og far gående

-" Hej " smilte jeg skævt

-" vores lille pige er død" hylede hendes mor og far

Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre så jeg smilte bare trist tilbage

-" jeg kommer til at savne hende " sagde Marcus og kiggede ned og måske en lille tåre fladt

-" skal vi ikke bare se at komme afsted" spurgte mor og var på vej til at gå

-" jo lad so det" sagde Allan og gik