Kapitel 17 forsættelse 1

173 11 3
                                    

        Ulykken

Jeg vågner op af Tommy's græd han græder virkelig højt klokken er 11:50 jeg var heldigvis ferie i et par dage mere jeg glæder mig så meget til Tommy bliver stor lige nu græder han bare over ingen ting meeen sådan er det jo baby'er bliver jo næsten bange for alt eller griner af alt min mor fortalt da jeg var baby at jeg grinte heletiden af prutter både falske og ægte så det var jo dejligt at vide/egentlig ikke

-" mor dog hvorfor græder Tommy heletiden" spurgte jeg irriteret

-" det ved jeg ikke skat han græder over nogle underlig grunde som mig og Allan ikke kan finde ud af " sagde mor og tog sutteflasken og gik ind til Tommy's værelse igen

-" Helena mig lave pøller" kom Adam gående

Jeg satte mig på hug

-" skal du lave lort" spurgte jeg han er jo...nej ikke det nu ved jeg det... nej heller ikke det vent jeg aner engang hvor gammel min lillebror er meeen det er jo også ligemeget jeg finder nok ud af det før eller siden

-" ja jeg er bange" sagde han meget småt eller hvad man kan sige

-" hvad er du bange for" spurgte jeg

Han tog mig i hånden med sin sutteklud underligt nok og fulgte mig oven på til toilettet

-" når er det du er bange for" spurgte jeg det var bare vores sorte håndklæd og det var mørkt sjovt nok

-" har du tændt for lyset " spurgte jeg igen

-" nej mig tør ikke" sagde han og gemte sig bag mig

Jeg tændte lyset og der stod håndklædet eller jo jeg kunne godt forstå ham det så sku lidt uhyggeligt ud

-" kan du vente når mig tisset færdig" spurgte han og kiggede på mig

-" ja okay så skynd dig" sagde jeg og hurtig fjernede håndklæder og lagde den på vaskemaskinen og en ting mere jeg lukkede også døren

-" tak" sagde Adam og løb aner ikke hvor hihi ej glem det der hihi noget medmindre i forstå det

Jeg gik nedenunder igen og pludselig fik jeg en besked

Lulu: Hej søde har du løst til at være sammen idag :)
Mig: jaja det lyder hyggeligt hvem skal vi være hos
Lulu: hvad med hos mig
Mig: ja Ok ses om et par minutter
Lulu: vent du ved da ikke hvor jeg bor gør du
Mig: øhmm..jo det tror jeg ses om 15 minutter
Lulu:yes yes

-" mor jeg tager hjem hos Lulu" sagde jeg

-" okay nu lugter du ikke vel" sagde hub og kom ind eller stod ved gangen vent vent lugter

-" nej hvorfor skulle jeg det" spurgte jeg og gav et kløede mig i håret

-" jo skat du er jo teenager og teenagers sveder jo en del og fordi du skal hjem hos nogen er det jo ikke rart at lugte " sagde hun på en rigtig mor måde

-" jaja mor jeg lugter ikke farvel " sagde jeg og åbnede døren meeen

-" ej skat inden du går så giv mig lige en lille kys" sagde hun og tog fat i mig

-" ej mor okay så " sagde jeg og og krammede hende og lukkede døren og gik selfølgelig

Jeg var noget lidt af vejen og der fik jeg en besked

Martinus: hey skal du noget idag så tænkte jeg vi kunne tag til starbucks kun os to :)
Mig: desværre jeg er ked af det skal være sammen med Lulu :)
Martinus: okay det er fint, savner dig :)
Mig: savner også dig

New life|Marcus & Martinus|Donde viven las historias. Descúbrelo ahora