Hvis jeg kunne - (Marcus & Martinus)

Hvor meget hørte i? - 34

De kom længere og længere op af trappen, og de snakkede.

--- Deres samtale---

Martinus: "jeg glæder mig til de kommer, hvornår tror du de kommer?

Marcus: "det ved jeg ikke, der går nok ikke så lang tid"

Martinus: "nej, hvor tror du så gerne de vil hen?"

Marcus: " det ved jeg faktisk ikke, det er jo godt vejr, så vi har alle muligheder"

Martinus: "ja, vi høre vel bare hvor de vil hen"

Marcus: "ja.... Tror du godt man kan kalde det en date?"

Martinus: "... øhhh, det ved jeg ikke, hvad synes du det er?"

Marcus: "det ved jeg ikke, det tror jeg lidt det er" (siger han med et akavet smil på læben)

Martinus: "nå, men så er det vel en dobbeldate" (siger han og smågriner)

Marcus: "ja" (siger han smilende, og grinede)

___

Mig og Lea sad og grinede, mens vores kinder blev helt røde.

Da de kommer ind, og ser vi sidder i Marcus 's seng, stopper de op, og bliver helt røde i ansigterne.

Marcus: "hvor meget hørte I?" (siger han med det samme ansigt)

Mig: "det hele.. (jeg går hen imod ham) og var er det var sød"

Jeg ligger armene omkring hans hals, smiler til ham, og krammer ham. Jeg ligger panden med hans bryst. Han smiler, og hans kinder var helt lyserøde.