Vi ses/farvel - 39

313 10 1
                                    

Da det blev aften var drengende nødt til at gå, da de i morgen skulle flyve til Sverige, fordi deres Together Tour startede. Mig og Lea fulgte dem hjem, og da vi kom hjem til dem og Mig og Lea skulle hjem, var jeg lige ved at begynde at græde. Jeg holde tårerne tilbage, men Marcus opdagede det.

Han gik hen imod mig, og krammede mig, og lagde armene om ham, og en tåre trillede ned.

Marcus: "husk vi ses om en uge" (siger han og kigger ned på mig, og smiler stille)

Mig: "når ja... men husk nu ikke at tænke for meget på mig, det er meningen det skal blive en hyggelig tur for dig og din bror"

Marcus: "det ved jeg, men jeg kommer nu stadig til at savne dig"

Mig: "jeg kommer også til at savne dig" (siger jeg, og ligger min pande, på hans bryst)

Han tager om mit hoved, og vender det op mod ham.. Han kyssede mig, og endnu en tåre trillede ned. Jeg lagde mine hænder på hans kinder.

Lea og Martinus stod og holde i hånd, imens de kiggede på os. Lea græd, på grund af hun synes det var så sødt/synd. Hun vende sig om mod Martinus, og krammede ham, og han holde om hende.

Hvis jeg kunne - (Marcus & Martinus)Tempat cerita menjadi hidup. Temukan sekarang