I fell for the wrong guy (Afsluttet)

Vrede og Sorg

Jeg lå stille gjorde intet. Det var helt mørk. Det er følsom at mit hjerte var blevet var blevet revet ud og flået i million stumper og stykker og det eneste der var tilbage det var et stort sort hul som ikke kunne andet end at bringe sorg ud i hver eneste kropsdel på mig. Jeg kunne intet stille op jeg var lammet af sorg. Jeg græd. Meget. Det eneste jeg kunne var at hviske hans navn. Der gik lang tid. Men lige pludselig kunne jeg høre en svag stemme. Den kom nærmere. Til sidst stod der en høj muskuløs mand formand mig. "Rejs dig op" beordrede han. Jeg svarede ikke. Han prøvede igen "rejs dig op" Jeg gad stadig ikke svare. Han gav op og løftede mig op i hans arme og begyndte at gå. Det hele svimlede for mig. Han bar mig ud fra trækronernes skygge og ud til et lidt lysere sted. Jeg kunne se min mor talte med en mand. Da hun så mig løb hun så hurtigt hun kunne hen til mig. " Åhh lille skat hvor har du været jeg har været bekymret. Det gør du aldrig mod mig igen. Du gjorde mig så nervøs." Hun stod bare og stirrede på mig. Jeg tror hun ventede på et svar. Men jeg svarede ikke det kunne jeg ikke. Hvad skulle jeg dog gøre Zack var gået fra mig og havde efterladt en kæmpe kærlighed sorg hos mig og Ally hende kunne jeg heller ikke gå til for da hun advarede mig om Zack troede jeg ikke på hende.  Jeg var knust hvad skal jeg gøre jeg havde ingen at gå til og havde mistet de to vigtigste personer i mit liv. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder igen. Min mor aede mig på kinden. Manden hjalp mig op på mit værelse og gik bagefter. Jeg lagde mig i sengen og begyndte at græde. Da jeg ikke kunne holde mig vågen mere faldt jeg i søvn. Den nat havde jeg mareridt. Det værste jeg nogensinde i hele mit liv har oplevet. I drømmen gik jeg rundt med Zack i hånden på en øde mark. Der var intet tilbage. Intet vand ingen mad. Slet ingen ting. Efter mig og Zack havde gået lidt faldt jeg om. Men han stod bare der. Kikkede på mig. Intet andet. Han stod bare og grinte af mig. Jeg følte mig ydmyget. Jeg rejste mig op og vi gik videre jeg var lidt mut. Så snublede jeg over en gren og landede i en mudderpøl Zack hjalp stadigvæk ikke. Jeg følte mig dårligt tilpas. Vi gik videre men jeg faldt igen rullede ned af en bakke hvor jeg bare kunne høre Zacks grin i baggrunden. Jeg faldt ned i en sump. Jeg prøvede at komme op men mine ben kunne ikke det var som om der var bundet 100 kg vægte omkring mine fødder og da jeg allermest havde brug for hjælp forlod Zack mig. Inden jeg vågnede fra drømmen følte jeg noget. Det var ikke sorg. Nej jeg var vred. Vred på Zack fordi han forlod mig. Jeg vågnede op med et sæt og begyndte at græde!

Undskyld den ikke blev så lang idag!
Håber i stadig vil følge med ^-^
Please skriv i kommentaren hvad i syntes!!❤️
Ses i næste afsnit!!❤️❤️