Kapitel 4 (Måske lidt kærlighed)

1 0 0
                                    

Jeg kan se at Maria står og venter nede ved poolen. Jeg går smilende hen til hende. Hun for øje på mig og vinker "troede nærmest at du havde glemt mig" griner hun. "Hvaaad nej det kunne jeg da ikke finde på" smiler jeg og giver hende et lille kram. Hun har en sød t-shirt og en virkelig flot nederdel på. Man skulle næsten tro hun prøvede at imponere nogen. Meeen jeg havde nu også gjordt lidt ud af mig selv. Havde masser af tid og tænk hvis jeg støtte ind i en sød fyr så vil man da altid gerne se lidt godt ud.
Maria's ootd

Maria's ootd

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Emma's ootd

Det var lidt akavet i starten men så lige pludselig begyndte vi bare at snakke

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Det var lidt akavet i starten men så lige pludselig begyndte vi bare at snakke. Det var så hyggeligt. Hun var virkelig sød og virkelig snaksaglig. Hun har en Personlighed lige for mig. Hun vender hovedet væk fra mig og kigger bagud og siger "endelig kom de" jeg kigger forvirret på hende og vender mig rundt. Tænk en gang hvem der kom der... Marcus og Martinus. Og ligepludselig går det p for mig at Maria's far self var maneger til Marcus og Martinus. "Hvad tog jer så lang tid"? Spøger Maria. "Vi vidste ikke hvornår vi skulle komme" svarede Martinus tilbage "Nårhh det glemte jeg vidst at sige" rødmede Maria. "Forresten det her er Emma" Marcus og Martinus kigger på mig og siger næsten  "Hey" i kor. "Hej"siger jeg og laver et lille vink. Marcus kigger undrende på mig "vent er du ikke hende der fik det mega dårligt oppe i flyveren"? "Jo... jo det mig" griner jeg nervøst. Maria ser at det er ved at blive akavet og spøger hurtigt om vi vil tage en kamp "rundt og bordet" i bordtennis. Drenge svare hurtigt ja og går efter Maria som allerede er på vej væk. Marcus vender sig om og ser på mig "skal du ikke med"? Smiler han. Jeg løber hen til ham og følger efter.

Vi er i gang med vores 32 spil og vi alle er ved at være ret udmattet. Vi har haft det skide sjovt og til min overraskelse har drenge været mega søde. "Vil i ikke med ned og have en is ved stranden"? Spøger Martinus. Vi andre svare self ja. Vi går der ned m. heldigvis er der ikke så langt får jeg har virkelig ondt i mine fødder efter af havde gået i mine sko hele dagen. Med det samme vi når til stranden tager Maria og mig vores sko af. Det føles så dejligt at mærke det lune sand mellem mine tæer. Drenge har fundet et lille bålsted hvor der stadig er lidt ild i. "Kan i ikke købe nogen is så prøver vi at få gang i bålet"?  Spøger Marcus. jeg går ud fra at han mener Maria og mig fordi Martinus er allerede gået i gang med at finde brænde.

"Fedt der er igen kø"! Siger jeg. "Hvilken is tror du drenge vil ha"? Ser Maria spøgende på mig. "Aner det ikke" "hvad med du finder en til Marcus og jeg finder en til Martinus"? Siger Maria og kigger på valget af is "hvad skulle det være"? Spøger manden der står bag disken "jeg vil gerne bede om en magnum og en kongfu" siger Maria smilende "og jeg vil gerne bede om to københavner" siger jeg og giver ham mine penge. Da vi er nået hen til Marcus og Martinus. Er der godt gang i bålet. Det har åbenbart taget mega lang tid for os at hente isende for de nåede også at købe skumfiduser og nogen bløde tæpper. Maria går hurtigt hen og sætter sig ved siden af Martinus. Jeg sætter mig på den anden side og giver Marcus sin is. "Hvordan vidste du at det var min yndlings is" siger Marcus overasket. Og sætter sig ved siden af mig. "Bare et godt gæt vel" smiler jeg. Vi spiser isende og skumfiduserne. Og snakker om sjove ting der for os til at grine. Solen er ved at gå ned. Jeg kan se at Maria og Marcus flirter helt vildt. Det er tydeligt at de kan lide hinanden. "Der er ikke mere brænde" siger Martinus. "Jamen så går vi ud og henter noget" griner Maria. Og før jeg når at se efter dem er de væk. Jeg vender om igen og..... woaw. Sikke en flot solnedgang. har aldrig set noget lignede! Det som om Marcus ved hvad jeg tænker på for kort efter siger han "ja det er virkelig en solnedgang det vil noget" jeg smiler til ham. Jeg mærker Marcus's varme hånd der forsigtigt tager min. Jeg vender mit blik fra hænderne til hans ansigt og opdager først mu at han kigger på mig. Vores øjne møder hinanden. Han hoved kommer tætter på mit. Og hans bløde læber møder mine. Det giver et varmt stød i hele min krop. Ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: May 01, 2017 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

Heldig eller uheldig?Where stories live. Discover now