Thor Farlov

Thor

Det første jeg bliver mødt af er lugten af alkohol. "Kesi" med "god dag" drøner ud af højtaleren. Folk maser sig op af hinanden allerede ude i entreen. 2 kærestepar står op af hinanden og kysser. En høj flot fyr gående imod mig. Han har en smøg i den ene hånd.

"Hey, hvem er du?"

"Jeg hedder Emma"

"Hvem har inviteret dig, Emma?"

"En dreng. Øh, jeg ved ikke rigtig hvad han hedder" Jeg begynder at blive nervøs nu.

"Du ved ikke hvad han hedder?"

"Nej, desværre"

"Emma, jeg er nok nødt til at bede dig om at gå. Forstår du vi er allerede for mange mennesker her. Mine forældre bliver sure hvis du finder ud af at der har været fest"

"Ok, jeg skal nok gå"

Lige der jeg skal til at vende mig om ser jeg ham fyren der inviteret mig.

"Hey, det er ham der, der invitere mig" Jeg peger over mod den fyr jeg kunne se.

"Thor?" Nu havde drenge også fået et navn.

"Ja"
Kom han trak i mig og vi kom hen til Thor. Den høje flotte fyr med smøgen i hånden prikker ham på skulderen.

"Hey Thor har du inviteret hende her" Han peger ned på mig.

"Ja, Alfred det troede jeg var i orden"

"Ja ja" mumlede Alfred og går videre.

"Hej" Thor smiler til mig.

"Hej"

"Jeg troede ikke at du ville komme"

"Jeg var også lidt i tvivl om hvorvidt det bare var en joke"

"Nej, det var ikke en joke....."

"Emma, jeg hedder Emma"

"Jeg hedder Thor" Han smiler igen. Han har nogle søde smile huller.

"Vil du med ind til mine venner"

"Ja, det vil jeg da gerne"

Han trækker mig ind i et rum ved siden af.

De som sad derinde kiggede op og gav mig elevatorblikket. Pinligt.

"Det her er Anthon, Lauge, Ditlev, William og Teodor." Han peger på de forskellige drenge mens han siger deres navne.

Han peger på en meget smuk pige, der har flotte krøller og en rød kjole på.

"Det er Carmen, min kæreste"

Min kæreste. Min kæreste. Min kæreste.

Jeg ved ikke hvad der er galt, men lige pludselig bliver jeg ked af det. Jeg havde håbet på at Thor, rent faktisk havde inviteret mig fordi han måske var interesseret i mig. Hvor føler jeg mig naiv.

Men det eneste jeg kan få mig selv til at gøre er at smile til og håbe at de ikke ser hvor nervøs jeg er.