**LÆSES PÅ EGET ANSVAR**
Du følger Vega, gennem hendes liv fyldt med sjove og knap så sjove oplevelser.
Jeg håber du vil læse med, eller bare give den et forsøg.
- AmalieHoiland <3
Tænk engang du er det hvad 2, 3 dage siden at jeg var lige ved at blive voldtaget, wow tiden går hurtigt, inden jeg når at ligge mærke til der jeg sikkert allerede død. som om det har været de længste dage i hele mit liv, jeg hader Danmark. men det der med snart død, det er nok meget rigtigt, de er meget voldlige her i Danmark.
Lige nu er jeg ved at gøre mig klar til min første skoledag på mit nye gymnasie, jeg glæder mig faktisk lidt, det havde jeg aldrig troet, men det gør jeg, jeg glæder mig til at møde nogle nye mennesker og se om alle danskere bare er nogle idioter.
inden jeg går ud af døren så skal insta da lige have et billede med på vejen.
اوووه! هذه الصورة لا تتبع إرشادات المحتوى الخاصة بنا. لمتابعة النشر، يرجى إزالتها أو تحميل صورة أخرى.
//Denmark here I Am//
så er det også bare afsted, jeg skal nå A toget kl 9:30, og lige nu er kl 9:15, så jeg har massere af tid, der er nemlig ikke så langt op til stationen. på vej til stationen går jeg engeligt bare med musik i ørene og rejseplanen på skærmen, jeg vil jo nødigt komme for sent, på første skole dag i Danmark, pga at jeg fucking ikke kan finde rundt. Rejse planen siger at jeg er der kl 9:55 så det passer jo perfekt, fordi min lære sagde at jeg bare skulle være i bygning 6 lokale 101 på GG (gladsaxe gymnasium) kl 10. Så det kommer jeg jo også til.
Da jeg er nået til perronen er der ikke et øje, hvorfor er der ikke nogen, mennesker her, i London var der altid proppet med mennesker uanset hvad kl var. nå men jeg står på toget da det kom, på vejen sad jeg og talte stationer, for mig selv "Værløse, Hareskov, Skovbrynet, Bagsværd, Stengård Buddige. " Fuck jeg skal af nu, jeg når lige ud af toget. Puha, det var tæt på. Jeg begynder bare at gå ned til GG der er ikke så langt og jeg skal bare lige ud hele vejen så det er jo meget nemt.
Jeg er nået frem til lokalet og jeg kan godt mærke at jeg er lidt nervøs, jeg har fået af vide at jeg bare skal være ude foran lokalet indtil at læren lukker mig ind. jeg stør lidt og tripper mens jeg venter, nu er kl altså 10, og så åbner døren. "værsgo at komme ind" siger damen i døren, som så må være min klasse lære, jeg træder ind i klassen og jeg kan mærke alles øjne på mig, det er virkelig ubehagligt, jeg plejer ikke og have noget imod opmærksomhed, men det her er slemt. "vil du ikke komme her op og fortælle lidt om dig selv, så resten af klassen kan lære dig lidt af kende?" spørger læren som står oppe ved tavlen. jeg kikker lig hurtigt rundt på alle de nye ansigter og svare så "øhm... jov selfølgelig" jeg går op til tavlen og stiller mig ved siden af min nye lære. "Jeg hedder Vega jeg er 16 år gammel, jeg er ligge flyttet til Danmark, igen. øhm... jeg ved ikke rigtigt om der er andet og fortælle" siger jeg "er der nogen der er nogle spørgsmål til Vega?" spørger læren ud til klassen. "Hvad mener du med at du er flyttet til Danmark igen?" spørger en af pigerne fra første række. "øhm... Da jeg var 10 flytte min familie og jeg til London fordi min far skulle arbejde, og nu er vi flyttet tilbage igen" svare jeg så sødt jeg nu kan. "Er der andre der har spørgsmål?" spørger læren "nej okay, så syntes jeg lige at vi alle sammen hurtigt lige skal præsentere os så Vega har en ide om hvem vi er, jeg tænker bare at jeg starter" siger læren "Jeg hedder Tina, og jeg er din Dansk- og klasselære" siger hun den næster der rejser sig for at præsentere sig er pigen der stilede spørgsmålet på første række "Jeg hedder Emma, jeg er også 16" siger hun og sætter sig og så fortsætter den næste på rækken "hej, jeg hedder Frederik, jeg er 17."
Jeg prøver at huske alle navnene mens de andre fortæller deres okay der var Emma, Frederik, Simone, Wiliam, Adam, Marie, kamille, Jonas, Patrik, Joakim, Pernille, Laura, Anne, Sarah, fuck hvad hed resten, så fuck det jeg manglerogså og høre sidste række. En dreng med lyst hår rejser sig og siger "jeg hedder Oliver og jeg er 17" den næster der rejser sig er en pige "jeg hedder katrine og jeg er 16" nu er der kun en tilbage og jeg kan ikke tro mine egne øjne da jeg ser at det er ham idioten "hej, jeg hedder Stefan, og jeg er 17" siger han og sætter sig ned på sin stol nede i det ene hjørne. Ad Ad Ad jeg skal gå i klasse med Stefan øv øv øv, kan det hele blive meget være!
Alle i klassen sidder ved to mandsbore, "Vega, Du kan bare sætte dig der hvor der er plads, jeg kikker mig lidt omkrig, der er en plads ved siden af Katrine og en ved siden af Stefan, så jeg vælger og sætte mig ved siden af Katrine, fordi jeg ikke magter Stefan, han har sku ødelagt nok i forvejen. Jeg går ned og sætter mig på den tomme plads, dsv sidder Stefan ved boret lige ved siden af, så jeg sidder teknisk set ved siden af ham, vi sidder bare ikke ved samme bord hvis i forstår. "Hej" siger Katrine og smiler over hele ansigtet. "Hej" siger jeg og smiler tilbage.
Timen går overraskende hurtigt, og nu er det allerede spise pause. "vil du med ned i kantinen" spørger katrine som er ved at pakke sine ting sammen. "ja." "kom" Katrine og jeg følges med Kamille, Emma, Simone, Marie og nogle af drengene men heldig vis ingen Stefan. Da vi har fået vores man sætter vi os ved et bord, jeg sidder mellem Emma og Wiliam, de er faktisk alle sammen super søde, Stefan er den eneste som jeg har været uheldig med. Mens vi sidder og hygge snakker, kan jeg se Stefan komme rundt om bordet han sætter sig ned lige mellem Emma og Katrine selv om der overhoved ikke var plads, så nu sidder Stefan over for mig. Jeg sidder bare og kikker ned i min mad, da jeg ikke magter at se på ham, han irritere mig inderligt. "hva' så?" siger Stefan. jeg kikker op da der ikke er nogen der svare ham, er det mig han taler til? jeg kikker op i to brune øjne, det føles som om han bare stirre ind i min sjæl. Jeg kikker rundt og ser alle stirre på mig. "hvad nu?" "har jeg gjort noget?" spørger jeg så sødt jeg kan. "hva' så?" gentager Stefan sig, "ikke så meget" svare jeg bare, og spiser videre. Jeg kan se at stort set alle pigerne kikker på Stefan, som om han var en gud, altså det ligner at de er lige ved at smelte, hvis han bare åbner munden. Seriøst, jeg kan ikke se hvorfor?
"Nå skal vi gå til time?" spørger Simone "Ja, siger vi andre i kor. Vi begynder at gå ned mod klassen, jeg går sammen med de andre piger, da jeg mærker en hånd tage blidt fat i min arm, jeg stopper op for at se hvem det er og der står han igen igen, Stefan, skal han bare hele tiden følge efter mig! Jeg gider ikke snakke med ham, der må være en udvej. "Kommer du siger Simon som står længere oppe af gangen" jeg kan se at hun får øje på Stefan "Eller jeg venter bare over ved klassen så kan i snakke" siger hun med et skævt smil på læben. Yes min redning, hun er fantastisk "nej nej, vent Simone, det er ikke vigtigt" siger jeg og løber op til hende.
