Players are always attractive.. (afsluttet)

Players ville altid være attraktive ligemeget hvor meget man benægter det..

Ashley's pov:
Det knuste mig virkeligt at se ham jeg er forelsket i, kysse en jeg hader.

Jeg ruller hurtigt væk med mine arme på hjulene i kørestolen. Jeg cuttede meget dybt, og den eneste grund var - fordi ham jeg elsker ikke kan li' mig.

Jeg hører at han råber 'Ashley' inden jeg er hlet væk fra ham.

Tårerne glider ned af mine allerede røde kinder. De er blevet så røde fordi jeg både er rasende, like han ved jo jeg kan lide ham. Og fordi det var flovt at ham med en anden.

Men han er ikke forandret. Han er bare den player som er en hver piges drøm. Jeg er bare en af dem, som drømmer. Players ville altid være attraktive ligemeget hvor meget man benægter det, vinder de altid ens hjerte. Den hjerte tager de ud og river i små stykker, og jeg gik ind i hans fælde han havde ventet på at jeg skulle gå ind i. Det ligesom en musefælde, jeg er gået i stå, kan ingen vejene gå. Og William stod der bare og lo af mig.

William stopper kørestolen med hans muskuløse arme. Så vender han den om så jeg bliver nødt til at se på ham. På ham jeg var så dum at forelske mig i.

"Du er tilbage."

Jeg nikker og krydser armene, "hvorfor sidder du i en kørestol?"

Jeg sukker irriteret, det er det eneste han skal spørge om!

"William du er den mest selvoptagede, voldelige, irriterende, egoistiske tåbe jeg har mødt i hele mit liv."

Han hører efter mig uden at snakke. Han står bare koldt foran mig, og stryger en omgang hans hånd gennem håret.

"Er du færdig?"

Jeg tager en dyb indånding og fjerner nogle af tårerne, "og det værste er at du også er en som jeg er forelsket i," og med det sagt hulkende, vender jeg kørestolen om. Han så helt forbavset ud.

*

Jeg sidder ligenu i David's kontor, og er ved at skrive under på papirerne. Jeg kunne jo ikke skrive under før da jeg var i koma og indlagt.

David sidder ved siden af mig og smiler stort. Og en mand overfor mig er igang med at finde de rette papir. Han lægger et stykke papir frem.

"Din underskrift til at du ville være adopteret af Mr. Grey og Mrs. Grey er den her." Siger han informerende.

Jeg kigger på David en sidste gang, og tænker på William. Men hvorfor tøve når han ikke engang kan lide mig.

Jeg tager forsigtigt den sorte fine kuglepen. Ja'er jeg kan beskrivelsen fordi jeg er temmelig nervøs, og studerede den lidt. Så tager jeg den frem til hvor der står "Underskrift" og tager en dyb indånding.

Jeg når at skrive 'Ash' før døren går op. Og ind kommer den fyr jeg aldrig havde forventet.

"Ashley Steward. Jeg elsker dig!" Råber han.

David kigger målløs på ham, og derefter på mig.

Jeg planter det største smil jeg kan plante på læben, og han kommer løbende mod mig. Han krammer mig, og jeg krammer hårdt tilbage. For her ved jeg eller håber jeg - at han aldrig ville give slip på mig. Jeg følte mig virkelig tryg. Derefter presser han hver sine hænder på mine kinder og presser hans læber mod mine. Jeg tager glædeligt imod dem, og giver ham tilbage med et lille fnis. "Jeg elsker dig William." Siger jeg midt i snavet. Jap, det endte op med et snav.

Vi stopper da David rømmede. "Betyder det at du ikke skal adopteres?"

William smiler, og kigger ned på mine og hans hænder. Så fletter han dem stolt sammen.

"nej far hun skal bo sammen med mig, som min kæreste."

Mi-mi-min kæreste, sagde han lige min kæreste?! Er jeg hans kæreste!! Ihhh!!! Jeg er hans kæreste!!!

"Jeg er stolt af dig min dreng. Du har endelig fundet en og forhåbenligt den rette." David klapper William på skuldrene, og kigger på vores sammenflettede hænder.

IHHHHHHH!! SÅ ER DET OFFICIELT!! DE KÆRESTER!! BOGEN SLUTTER SNART, MEN TJEK DOG BARE MIN ANDEN BOG UD. OG FØLG MIG FOR JEG UDGIVER SNART EN TIL BOG! 😏