Players are always attractive.. (afsluttet)

»En player ville forblive en player.«

"William. Je-jeg elsker dig." De ord kom ud af min mund. Med det samme havde jeg fortrudt det, siden William bare kiggede på mig. Han snakkede ikke. Han bevægede sig slet ikke. Han borede bare sine øjne ind i mine.

Jeg vidste det.

Han kan ikke li' mig.

Den sjakal har ødelagt mit håb, og har ødelagt mig. Selvfølgelig findes der ikke; ægte kærlighed.

Jeg vender mig om da jeg kan mærke tårerne bliver dannet, og jeg ville ikke vise at jeg er svag. Jeg ville ikke vise hvad jeg føler for den kujon.

Jeg dækker mine tårer ved at stryge min pegefinger rundt om øjenlåget.

Mit liv er noget møg. Ingen forældre. Ingen bror. Intet ægte kærlighed. Intet. Jeg har intet. David som er William's far, ville sikkert heller ikke kunne lide mig efter at have hørt om den her tur. Hvorfor skred jeg også? Hvorfor lærte jeg William at kende? Hvorfor er han så pisse hamrende attraktiv?

"Ashley."

Jeg vender mig om, og smiler af tanken at han måske også havde følelser for mig og ville kysse mig.

"Jeg kan ikk-"

Men sådan noget findes kun i drømme.

"Jeg vidste det. Tænk jeg var så dum og troede at du faktisk kunne lide mig." Mumler jeg, højt nok til han ville kunne høre det men alligevel, og så går jeg ud af entréen til hytterne. Ud til det kolde vejr.

Jeg lader tårerne presse på, ingen er herude. Vi kom sikkert hjem med en taxa imorges fra hospitalet. Det var en lang tur hvor Daniel hele tiden sagde at vi skulle gå ud i offentligheden..

Jeg har stadig ikke gjort det endnu. Heller ikke William. Men vi skal gøre det, ellers gør de det selv. Med de mener jeg Daniel, Felix og Oliver.

Hvor er Oliver og Felix egentlig henne? jeg har slet ikke hørt om dem? Det sjove er at ingen elever hilste på os. Der er og var ingen, for ellers ville de have hilst på os. Eller i hvert fald Daniel og William.

En varm jakke kommer over mine skulder. Jeg drejer mit hoved 90 grader, og ser at det er William. Han smiler skævt til mig.

"Ashley, du græder jo." Et bekymret ansigtsudtryk får han. Man kan se det igennem hans øjne. De er bekymrede og undskyldende. "Det var ikke meningen at jeg skulle såre di-"

"Hør her William. Jeg ved godt at du ikke er bedre end Dylan. Jeg ved godt at en player ville forblive en player. Og det kan ingen lave om på. Og det var også dumt af mig at sige at jeg elskede dig. Det værste var at jeg mente det."

Han kigger ned på jorden, fordi han sikkert skammer sig. Og så kigger han op igen. "Ashley det ikke fordi jeg ikke kan lide dig, men det er fordi, min far har adopteret dig. Jeg fik nyhederne af vide før vi gik i taxaen."

Jeg synker en klump i halsen, er jeg blevet adopteret af William's far? Af selve ham jeg elskers far?

HOLAAAA! 🐼
WASSUPPP?!🤗
JEG ELSKER JER VIRKELIG MEGET!! OG JEG KAN STADIG IKKE FATTE AT JEG HAR HAR 1K DER HAR SET MED! JEG KUNNE IKKE HAVE GJORDT DET UDEN DIN HJÆLP. 😍
HÅBER AT I VILLE STEMME OG KOMMENTERE, DET VILLE GØRE MIG VIRKELIG VIRKELIG GLAD. 😘😘
NÅ, VI SESSSS😘