Bitter-Sweet Love

Kapitel 3

Jeg var glad, tilfreds og veludhvilet, da jeg vågnede op i dobbeltsengen på mit værelse i sommerhuset. Solens stråler trang svagt igennem gardinet. Hvor var det bare skønt at have sommerferie. Jeg gned mine trætte øjne og tjekkede min mobil. En SMS. Fra Mads.

Mads: Hej Freya, er du okay efter i går? :)

Jeg kunne ikke lade være med at få et lille smil på læben.

Mig: Ja, jeg er okay tak :)

Mads: Okay. Kommer du til fest i aften? :)

Mig: Hmm... ved ikke rigtig endnu :)

Kun for at tale med dig... Det skrev jeg selvfølgelig ikke.

Mads: Du kommer bare, hvis du vil :)

Mig: Ja :)

Han virkede så sød, så naturlig, og jeg kunne mærke, at jeg havde lyst til at lære ham at kende. Mon han havde det på samme måde? Jeg stod op og gjorde mig klar til dagen; tog et bad, tog tøj på og gik til sidst ud i køkkenet for at få noget morgenmad.
"Godmorgen sovetryne," sagde min mor og smilede friskt.
Min mor stod altid tidligt op.
"Godmorgen," svarede jeg.
Der var ikke andet end skyr i køleskabet, men jeg havde heller ikke den store appetit, så jeg tog bare en smule af det.
"Skal vi noget spændende i dag, mor?" Spurgte jeg.
"Nææ, det må bare blive til en god strandtur. Det er også alt for varmt til at lave alt muligt."
For varmt? Det kunne da aldrig blive for varmt. Da jeg havde spist min morgenmad, gik jeg tilbage til værelset og skiftede til bikini. Jeg kunne ikke lade være med at kigge mig selv i spejlet, selvom jeg altid fik det dårligt af at gøre det. Alle andre på min alder var tynde som modeller, men så tynd var jeg ikke. Til gengæld havde jeg det fint med mit mørkebrune, bølgede hår og mine brungrønne øjne.
"Freya?"
Min lillesøster, Emmelie, bankede på døren.
"Ja?"
"Skal du med ned til stranden nu?" Spurgte hun med sin lyse stemme.
"Ja, jeg kommer nu," sagde jeg, kastede et surt blik på mit spejlbillede og gik så med min lillesøster ned til stranden.
Bølgernes energiske brusen kunne høres tydeligt fra diget af. Vi fandt et godt sted på stranden og lagde vores håndklæder og tasker med skiftetøj og mad i.
"Hvem kommer først ud i vandet?" Spurgte Emmelie konkurrende og løb de store bølger i møde.
Jeg grinede bare af hende og fulgte i hendes fodspor. Da vi var mindre, konkurrende vi om alt, men jeg havde vist vokset lidt fra det og indset, at alt ikke drejede sig om, hvem der var bedst. Vi badede, spillede bold og solede os, og mens jeg solede mig, besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville til fest i aften. Jeg orkede ikke at lave absolut intet andet end at være på stranden en hel sommerferie.