Bitter-Sweet Love

Kapitel 5

De næste par dage så jeg ikke noget til Mads, så jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, om han mon ikke gad at se mig igen. Måske ville han bare se, hvordan jeg var, og nu hvor han vidste, hvordan jeg var, så syntes han ikke om mig. Det var sikkert noget i den stil, men det kunne jeg jo ikke bebrejde ham, for vi havde jo kun mødtes to gange. Min familie gad seriøst heller ikke noget andet end at dase på stranden, og Anna var taget hjem, så jeg kedede mig. Ikke bare lidt, men rigtig meget.
I dag blev til endnu en dag på stranden. Efter et par timer med bagende varm sol, ville Emmelie op og have en is, så jeg gik med hende. Jeg havde alligevel også lyst til is. På vej derop kom jeg pludselig i tanke om, at det var der, Mads arbejdede. Åh nej, det ville sikkert blive mega akavet, men nu var det for sent at vende om, for vi stod i køen. Jeg kunne ikke se herfra, om han stod deroppe. Mit hjerte bankede hurtigt. Pis, han var der, og han havde set mig. Jeg smilede bare forsigtigt og genert, for jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ellers skulle gøre.
"Hvad skal I have?" Spurgte Mads og kiggede ekstra meget på mig.
Emmelie svarede hurtigt og smilte tilfreds.
"En vanilje softice," sagde jeg og var helt tør i munden af at holde vejret.
Han smilede lidt for meget til, at det bare var et normalt venligt smil. Da han rakte mig min is, lænede han sig lidt frem, sikkert for at sige noget til mig.
"Mød mig her i aften," hviskede han og smilede stort.
Jeg smilede tilbage med krilleren i maven.

Da det blev aften, og solen var ved at gå ned, begav jeg mig ned mod ishuset, hvor Mads havde sagt, at vi skulle mødes. Han stod med sin mobil, da jeg fik øje på ham.
"Hej," sagde jeg forsigtigt.
"Hey," sagde han, lagde sin mobil i lommen og gav mig et hurtigt kram.
Det gøs i mig.
"Hvad har du lavet her på det seneste?" Spurgte han.
"Åh, ikke så meget. Jeg har bare været på stranden og daset derhjemme. Min familie gider ikke så meget."
Jeg mødte hans varme blik og smilede.
"Jeg har heller ikke lavet noget særligt," sagde han, "kom, lad os gå lidt."
Vi gik stille rundt i sommerhuskvarteret og snakkede om alt mellem himmel og jord. Jeg savnede på ingen måder at være derhjemme, og lige nu var jeg lykkelig over, at vi var taget til Skagen en hel sommerferie. Før jeg vidste af det, stod vi desværre foran mit sommerhus, men jeg havde ikke lyst til at sige farvel allerede.
"Vi ses igen i morgen, ik'?" Spurgte Mads og tog min hånd.
Der gik så mange mærkelige følelser igennem min krop, som jeg absolut ikke var særlig vant til.
"Jo," sagde jeg og smilede.
Han lænede sig lidt frem mod mig, mit hjerte bankede løs, og så ramte vores læber hinanden, og vi kyssede.
"Vi ses," sagde Mads med et anderledes smil og glimt i øjet.
"Vi ses," sagde jeg og var lige ved at tro, at jeg ville dåne på vej hen imod døren.