Jeg tæller sekunderne. Vi rammer muren. Der kommer en masse farver. Men man kan ikke se noget andet end farver. Fyrene var heller ikke til at få øje på. Jeg for en fornemmelse af at falde. Bare at falde længere og længere ned i et farverigt hul. Man begynder langsomt at kunne se andet end farve, ting former sig hurtigt. Ikke lang tid efter kunne man mange huse. Eller det ligner mere hytter. Og inde i midten en kæmpe masse bygning. Jeg har glemt alt om drengen som der havde taget mig med til det her . Men der han tager fat om min skulder og går. For jeg et chok. Vi går bare i stilhed. Jeg kigger rundt. Måden var stadig oppe. Jeg kigger også på hytterne og alting. Det ser meget Tomt ud. Det var som om han kunne læse mine tanker. For han siger det før jeg når at spørge om hvorfor der var så øde. Han siger at det er fordi de andre er til time oppe i den store bygning. Jeg giver ham et underligt blik. Og siger langsomt som om jeg selv prøver på at fatte det han lige havde sagt. Ja sådan er det her. Vi sover om dagen. Er oppe om natten. Lidt lige som vampyrene. Bare med at vi ikke er børn af natten. Og skal drikke blod. Men det er om natten børn af måden kan få sin energi. Men hvad skete der så med manden der henne. Og jeg burde skq da at være død nu. Bilen ramte mig. Du så det selv gjorde du ikke. Selvfølgelig gjorde jeg det. Jeg var sendt på en mission for at finde dig. Måden sendte mig et tegn. Hun sagde at jeg skulle tag ud i skoven. Og finde en pige der kiggede på måden. Og bare gik uden at høre efter andre ting. Så jeg var taget derned. Alle her er på en måde døde. Han bliver stille igen. Men stilheden generer mig ikke. Jeg synes det er dejligt. Vi stoppe ved en hytte længere inde. Hytten var sort og grå. Okay stor. Der kunne godt bo 4 der inde. Han siger noget ingen. Det her er så din hytte. Der ligger noget tøj til dig på den seng der ikke er noget på. Det skal du selv gøre. Tag et bad og tag det tøj på der er gjort klar. Mod ved den store bygning om 1 time. Er det forstået? Jeg nikker. Så han vender om og går. Kæft en spade tænker jeg for mig selv. Hvad tror han lige han er. At tag mig med her til. Og giver mig ikke så mange indformation om noget. Og han tror han kan bestemme. Men jeg vil faktisk gerne i bad, mit hår var fedtet. Så jeg går derind. ganske rigtigt var der 4 seng. Min seng stod helt henne ved vinduet. Dejligt tænkte jeg. Jeg tager tøjet der ligger der på og går rundt for at finde det. Det var ikke så svært. Der var det rum vi sov i. En lille stue. Og et lille køkken. Og der. Der var badeværelset. Det var okay stort. Der jeg er derinde begynder jeg at tag mit tøj af. Det var faktisk lidt vådt. Så det var dejligt der jeg stod under det varme vand. Der jeg havde stået der inde i noget tid går jeg ud. jeg kigger mig selv i spejlet. jeg lignet noget der var løgn. mine øjne var store. min hud var næsten helt hvid. den sammen nutcase som den dødes mands hud.var helt mit lange hår lignet noget som katten ingen gang vil tag med ind. jeg tager en dyb indånding. jeg kan godt klare det her. jeg er skræk. og jeg vil ikke bukke under over det der er sket i dag. mit våde tøj ligger stadig på gulvet. men det er jeg ligeglad med. jeg tager bare det nye på. det er sort. det ser lidt kedeligt ud. men det står meget godt til mit hår. mit hår er jo også hvid. det kunne godt ligne sølv. der jeg var lille fik jeg altid af vide at det var så smukt. jeg kunne ikke forstå dem dengang. men nu kan jeg godt se det. jeg føre en børste igennem det. efter noget tid sidder det lige som jeg vil have det. glat hængehår. og det er der det går op for mig. at jeg ikke havde noget makeup med. men som et lille lys var der en skuffe der blev lyset lidt op. jeg gør der hen. kigge forsigtigt ned i den. min dag er ret. jeg lægger det på. det for en glød frem i mig. mit ansigt ser mere levende ud. det får mig til at smile. der banker på døren.
"hallo er du faldet i toilet?"
jeg for et helt chok. min stemme lyder stille.
"Øøøøøm nej"
jeg løser den op. der står en smuk høj blondine. en man altid vil tror var model. gud "hey med dig. du må være den nye. vi har hørt meget om dig"
YOU ARE READING
Skæbnens klad
Fantasymånen står på sit højeste. Jeg kigger på den store lyse ting. Bilen kommer tættere og tættere. Jeg har ikke set den. Eller hørt den. Jeg høre kun en sang. Det er som en flydende sang. Sangen skærmede mine andre sanser. Bilen dyttede for sidste gang...