Drengen overfor!

D/N (dit navn)

Hej.

Mit navn er D/N. Jeg bor i Danmark og hader det.

Til hverdag er jeg en meget stille pige og siger ikke så meget. Hele min klasse hader mig.

Jeg mistede min lillebror sidste år, han var i en bilulykke hvor det hele endte med at gå ud over ham.

Jeg vågnede og klokken var ca. 7:04. Jeg lå bare og så på uret. Jeg kunne høre min mor lave mad. "D/N er du oppe?" råbte mor nedenfra. "ja ja jeg komme nu!" fik jeg råbt tilbage. Hvorfor skulle jeg egentlig være her på jorden, Den eneste det gjorde godt for var mine forældre. "KOMMER DU?" råbte hun igen. jeg svarede ikke men blev stående. "D/N?" mor stod pludselig i døråbningen. "Jeg har det virkelig ikke godt, kan jeg ikke blive hjemme?" hun stod og kiggede på mig med et er-du-seriøs blik. "fiiiint" jeg rejste mig op og gik ud il bilen men mor lige bag mig.

Jeg stod udenfor skolen. Mor havde lige sat mig af. Jeg stod og kiggede op på den store hvide bygning. Jeg så på alle de djævlske folk der strømede ind ad døren. Barbie piger, Plastic tøser, wanna be modeller, f*ck boys, F*ck girls, mobberne. Alle ALLE strømede ind ad døren. Jeg kunne brække mig over det. Alle de folk og så var det mig det skulle gå ud over.

Da jeg var lille troede jeg at det var helt normalt at blive mobbet. Jeg troede at der var en der blev mobbet i hver klasse og i min klasse var det mig. Men da jeg så kom i 3. klasse føltes det forkert. Jeg kunne godt se at det de gjorde var forkert og at det ikke var sådan i hver klasse. Jeg begyndte at føle mig anderledes, og forkert. Som 3.klasser følte jeg mig tyk og grim. Forkert og klam. Jeg blev kaldt bitch i anden klasse. Jeg vidste ikke hvad det betød men det gjorde de ander piger og drenge. Det var helt forkert.

I 5.klasse gav jeg det et skud. Jeg bildte mig selv ind at det hele nok skulle stoppe om et år eller to. men det skete ikke. Det stoppede ikke. nu går jeg i 9.klasse og bliver stadig mobbet.

Jeg tog mig endelig sammen og gik ind i klassen. Matematik. Mit hade fag.

Da jeg kom hjem kune jeg høre mor og far snakke om et eller andet. Jeg gik bare direkte op på mit værelse. Idag havde ikke været en god dag. Julie og Sammi havde slået mit hoved ind i toilet døren så jeg havde en bule.

Jeg kunne høre mor komme op med far bag sig. De satte sig på senge kanten og så bekymret ud. "vi skal tale sammen" fik far fremstammet. "det her har været en svær beslutning men vi tror det er bedst for dig selv" sagde mor mens hendes øjne løb stille i vand. Der var pause et øjeblik. "hvad prøver i at sige?" sagde jeg lidt urolig. "vi syntes du skal flytte op til Moster Camilla i nogle måneder" fik min far sagt uden at knække sammen.........

HEIIIIII folk!!!!!!!!! håber i kan lig første afsnit....Jeg lover at jeg nok skal prøve at poste så meget jeg kan <3 D/N står for dit navn😊❤️