My New Brother is a Player

First day

Jeg mødte en lære på gangen og hun var heldigvis rigtig sød og hjælpsom. Endnu heldigere var at hun skulle undervise den time jeg skulle til nu. Hun hed Rita og ville også være min kontaktperson resten af året. Vi havde engelsk og timen gik egentlig pænt hurtigt og jeg fik præsenteret mig ordenligt.

Jeg fik tidlig fri fra min time, da jeg skulle hente nogle bøger og skemaer på kontoret. Manden på kontoret var meget venlig og han gav mig en brochure med forskellige sportshold man kunne melde sig til. Der var ting som tennis, football, volleyball og andre dødsyge sportsgrene jeg ikke duede til.

Jeg blev vildt overrasket da et bestemt hold dukkede op. Jeg gned mig i øjnene og så en gang til for at være sikker. Ganske rigtigt havde skolen et svømmehold! Min verden var fuldendt. Men var det nu en god idé?

"Hvis du ikke har besluttet sig, så kan du altid komme her i løbet af denne uge og melde dig til et hold," sagde manden og klappede en mappe sammen på bordet foran ham.

"Jo tak. Der er så mange gode hold så der skal lige tænkes lidt," sagde jeg og smilte til ham. Jep jeg fortalte ikke sandheden. De havde nogle lorte hold.

"Har du nogle spørgsmål til nogle af holdene?" Jeg skulle til at sige nej men jeg var alligevel lidt nysgerrig.

"Svømmeholdet foregår det i havet eller?..." spurgte jeg og så lidt rundt i teksten der beskrev holdet.

"Noget af tiden gør den, ja. Men vi har også en lille svømmehal til hvis det bliver for slemt med vejrforholdene eller at svømmetræneren foretrækker stille vand." Forklarede han. Jeg skulle lige til at spørge hvor svømmehallen var, men jeg er stensikker på at han var tankelæser, for han kom mig i forkøbet.

"Svømmehallen ligger på den anden side af gymnastikhallen," han smilte venligt og rejste sig.

"Tusinde tak for hjælpen", takkede jeg og vi gav hinanden hånden inden jeg forlod kontoret.

Jeg så at der stadig var ti minutter til frokostpausen. Jeg skulle altså undersøge den der svømmehal. Jeg var ikke rigtig meget for at skulle svømme her. Bare ben og arme var ikke lige min kop kaffe. Men alligevel var jeg nysgerrig.

Jeg gik mod gymnastikhallen. Jeg trådte mussestille der ind, men det var ikke nødvendigt da en flok cheerleadere kastede rundt med hinanden og et football team havde holdmøde.

"Hollywood", jeg vendte mig forskrækket om. Der stod han. Tilbagelænet op af en ribbe med det største flirtende smil på læberne.

"Dallas", hilste jeg modstræbende tilbage.

"Kan jeg hjælpe dig?" Spurgte han og trådte mod mig. Jeg ville sige at jeg klarede mig, men jeg kom i tanke om morgenens hændelser.

"Hvor blev du af i morges?" Jeg blev selv meget overrasket over hvor koldt og hårdt det lød. Jeg var nærmest stolt.

"Vi må ikke ses sammen, Hollywood", jeg kunne se på hans kæbemuskler at han bed hårdt sammen.

"Hvorfor ikke det?" Spurgte jeg og knyttede min næve. Jeg maste mine negle ind i huden, for ikke at bukke under for den virkelig dramatiske spænding mellem os.

"Jeg er den populære dreng. Du er bare ikke så egnet i vores vennekreds", forklarede han og begyndte at slappe lidt af igen.

"Og så må du ikke ses sammen med mig?" Han var sindsyg.

"Hollywood..." sukkede han og rystede flabet på hovedet. Hvad var han bange for? At jeg ville ødelægge hans status? Ry? Værdi?

"Hvad er du bange for Dallas?" Spurgte jeg mistænksomt og trådte mod ham. Hans øjne blev blanke, men da hans øjne mødte mine blev de virkelig mørke. Hvis et blik kunne dræbe.... Han tog hårdt fat i min arm og spændte hårdt om den. Jeg vidste at jeg havde krydset en grænse og rørt noget i ham. Men så skete der noget jeg ikke havde forventet.

"Hvad laver du her?" Spurgte han og gav slip på min arm. Hans muskler slappede af og han lænede sig op ad ribben igen. Hans øjne forsvandt et sted bag mig og han tog en hård indånding.

"Er du med på holdet?" Jeg magtede ikke at svare på hans spørgsmål. Det var alligevel bare tomme ord.

"Nej. Jeg kan ikke lide football." Sagde han og hans øjne søgte de let påklædte cheerleadere.

"Du dropper timerne for at glo på dem der?!" Sagde jeg forbavset og så på de høje brune cheerleadere. Han smilede slesket til mig og blinkede.

"Argh du forfærdelig Dallas," jeg rystede skuffet på hovedet.

"Ilm Hollywood" svarede han uden at se på mig og så forsvandt han over til en cheerleadere der stod og ventede på ham.

Drengen giver mig stress!

<><><><>

Kommenter og stem alt hvad i kan! ❤️❤️❤️❤️❤️❤️