Too many bois

Paris dag 3/ Emmas fødselsdag

(Lauges synsvinkel)

Jeg vågner omkring kl 08:30 og skynder mig at gå i bad og få noget tøj på. Jeg er virkelig stille så Emma ikke vågner. Jeg har slået hendes alarm fra så hun ikke vågnede kl. 07 som hun rigtig skulle have gjort. Jeg gør lidt ud af mig selv,men ikke for meget endnu. Klokken er jo også kun omkring 09, så der er omkring 20 min. til at Anthon, Maxi og Carlo kommer så jeg har lidt tid til at slappe af.

Omkring kl. 09:15 får jeg en besked fra Carlo om at de er ved hotellet nu. Jeg skriver til ham at de bare skal få deres værelse og så vente der til jeg skriver igen, jeg går hen til Emma og sætter mig på hug foran hende.

"Godmorgen smukke" siger jeg stille og nusser hende på kinden. Hun begynder stille at åbne sine øjne. Jeg går op i sengen og ligger mig helt op ad hende, vi ligger bare og kigger på hinanden i lidt tid.

"Tillykke smukke" siger jeg og kysser hende i panden.

"Tak skat" siger hun og kysser mig på munden. Jeg kysser selvfølgelig med. Hun er så fantastisk. Jeg sætter mig op og skriver til Anthon at de godt må komme nu, vores mad kommer 09:45 så den kan være her når som helst og det samme kan drengene. Det banker lige pludselig på døren og jeg går ud og åbner.

Vi har aftalt at Carlo kommer lidt tid efter Anthon og Maxi, for vi er alle meget sikre på at hun bliver allermest glad for at se Carlo ahah.

"Hey bror" siger Anthon og krammer mig, og der efter Maxi

"Hva s..." mere når Maxi ikke at sige før Emma hopper op af sengen

"ANTHON, ARRRRRRRRH" skriger hun og hopper op i hans arme. Hun er virkelig sød når hun ikke har set hendes venner eller veninder i flere dage, jeg forstår ikke hvordan man kan blive så gode venner så hurtigt. Jeg har været venner med Anthon og Maxi i virkelig lang tid og vi blev ikke en gang så gode venner på så kort tid. "Årh, hvor har jeg savnet dig" siger Anthon og sætter hende ned.

"Jeg har virkelig også savnet dig. Hvad fanden laver i lige her?" siger Emma og kigger spørgende på Anthon og derefter Maxi.

"Det eneste jeg kan sige er at du har en helt fantastisk kæreste" svarer Anthon og kigger hen på mig. Jeg tager armen om Emma og kysser hende i håret, hun svinger med det samme sine arme rundt om mig og krammer mig.

"Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig" siger hun og kysser mig midt på munden.

"Jeg elsker virkelig også dig smukke" siger jeg og kysser hende på kinden. Lige pludselig banker det på døren. Det er vores mad, jeg er virkelig også sulten

(Emmas synsvinkel)

Af ren refleks kigger jeg på klokken. Fuck. Den er 10:05 og jeg skulle have været til møde kl 09. Fuck. Mit. Liv. Jeg har lige ødelagt hele min karriere, fordi min mobil ikke ringede på det tidspunkt jeg satte den til.

"Jeg skulle have været til et møde for en time siden. Hvad gør jeg lige?" spørger jeg drengene

"Tag det roligt. Jeg har fået lavet det om til i morgen. Jeg har sørget for det hele" siger Lauge beroligende.

"Hvad så med mødet?" Spørger jeg

"Det skal du til i morgen i stedet for" svarer Lauge

Jeg smiler bare til ham, "Jeg skal lige hente noget, jeg kommer tilbage om lidt" siger Anthon og går ud fra hotelværelset.

"Nå lad os spise smukke" siger Lauge. Maxi, Lauge og jeg begynder egentligt at spise

I mens vi spiser sidder vi bare og snakker lidt, "Jeg er virkelig glad for at du gør så meget for mig" smiler jeg lidt genert, "Du fortjener det her" svarer Lauge, jeg smiler bare lidt. Han er så fandens sød.

Vi har fået spist færdig og ligger nu egenligt bare og snakker, Anthon har været væk i lidt over en halv time? Hvad fanden laver han?..

Maxi sidder med sin mobil, på en meget mærkelig måde.. det ligner lidt at han filmer, pludselig kan jeg høre døren gå op jeg tænker det er Anthon der har fundet et eller andet mærkeligt at tage på eller noget i den stil. Lige pludselig ser jeg bare Carlo, FUCKING CARLO!!! Jeg springer bare op af sengen, og hopper op i hans arme! Jeg forstår ikke at det her sker lige nu, jeg begynder stille at græde fordi jeg er så glad og overvældet. Jeg har virkelig savnet ham. Når vi ikke er sammen i like 2 dage føles det som flere uger. Jeg er bare så glad. Det er virkelig den bedste fødselsdag nogensinde.

Vi får spist færdig og drengene går tilbage på deres værelser. Klokken er ved at blive 11:30 og vi skal ind til Paris by omkring 13 tiden. Vi skal bare rundt og shoppe og nok finde et sted at spise. Jeg sidder bare i sengen og læser lidt fødselsdags hilsner fra venner. Der er virkelig mange fra min ordrup der har skrevet og selvfølgelig også mine venner fra andre gymnasier. Overraskende har nogen fra min gamle klasse skrevet tillykke?? Hende pigen Lauge kyssede i Århus har skrevet tillykke. Jeg får lidt ondt i maven ved tanken om det og tager mig selv i at fælde en tårer. Lauge er i bad, så han ser det heldigvis ikke. Jeg vil ikke have han ser at jeg er "ked af det" på min fødselsdag. Jeg er helt opslugt i min mobil og uden jeg ligger mærke til det, ligger Lauge ved siden af mig. Jeg skynder mig at lægge min telefon væk, rejser mig fra sengen og går i bad men jeg når ikke længere end at rejse mig. Lauge trækker mig ned i sengen og krammer sig ind til mig og kysser mig i panden.

"Lauge, jeg skal i bad" siger jeg lidt irriteret. Jeg har ikke rigtigt noget at være irriteret over, men jeg kan ikke orke noget lige nu. Jeg vil bare gerne i bad og gøre mig klar. Jeg ved bare hvor irriteret han bliver hvis jeg ikke er færdig til tiden.

"Hvorfor er du så sur? Jeg har virkelig gjort alt for dig i dag! Jeg ved ik.." Mere når han ikke at sige før jeg afbryder ham.

"Jeg er ikke sur, jeg er bare lidt træt tror jeg. Jeg er virkelig glad for at du har gjort det her for mig og sætter virkelig stor pris på der. Det var virkelig den bedste gave nogen sinde" siger jeg og kysser ham midt på munden. Han skal ikke gå og tro jeg er sur på ham eller noget, for det er jeg overhoved ikke. Jeg elsker ham så pisse højt. Jeg føler mig som den lykkeligste pige nogen sinde.

Jeg går ind på badeværelset og går i bad. Et langt og dejligt bad. Bare for at være mig selv lidt. Da jeg kommer ud skynder jeg mig at tørre mit hår og glatte det. Jeg gider ikke rigtigt at gøre noget ved det nu, da jeg godt kunne forstille mig at vi skal noget senere. Jeg ligger en lille smule makeup og går ud og tager tøj på. Ikke det store bare noget basic. Jeg går hen i min taske og finder det armbånd jeg fik af lauge den anden dag. Det er så flot og jeg elsker det så meget. Jeg har aldrig haft nogen smykker der har haft en betydning, men det har jeg nu. Jeg tænker på Lauge hver gang jeg ser på det og jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg elsker ham virkelig højt.