Trust.

Jeg kan godt lide dig..

Jeg så ham for enden af vejen. Han stod med hænderne nede i lommerne. Jeg havde aldrig noglesinde været så nervøs.. Jeg var endelig kommet hen til ham, arghhh. "He.. hej" hviskede han, ret sødt faktisk. Jeg svarede ikke, kiggede bare ned i jorden og sparkede til en lille sten.

Vi blev enige om at sætte os ind på cafeen i coop og snakke. Jeg sagde ikke et ord, ventede bare på han startede en samtale igang. "Hvad var det med din far egentlig?" kom det pludselig fra ham. Jeg forklarede det hele kort til ham, prøvede ikke at græde da jeg kom til ordet "påkørt". Jeg skiftede emne, havde ikke rigtig lyst til at snakke om min døde far.. "altså, du ville snakke??" fik jeg ud af mig. "mm.. altså, det hele er noget rod", "jeg ved jeg har været ond og det vil aldrig gentage sig igen". Hvad skulle jeg nu svare? Hvad hvis det nu skete igen? Mente han hvad han sagde? Jeg havde sååååå mange spørgsmål at det gjorde helt ondt i hovedet.

"Hvorfor gjorde du det egentlig? altså.. det med opslaget og den falske sms?" sagde jeg med en klump i halsen. Marcus fortalte at han gjorde det for at blive venner med drengene i klassen, men at han godt vidste at det ikke var den rette måde. Skulle jeg tilgive ham eller sige at jeg ikke ville have noget med ham at gøre? Jeg var frustreret, vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

Havde jeg stået i hans situation, havde jeg sikkert gjort det samme.. Han ville jo bare gerne have nogle venner, det kan man ikke dømme ham for. Men, det var jo stadig forkert af ham. Men altså, jeg tror godt jeg kan lide ham.. Han er så sød og hans øjne.. de fanger mig fuldstændig!

"Jeg kan godt lide dig". Jeg tænkte det selvfølgelig inde i mit hovedet, gjor.. gjorde jeg ikk??? Jeg turde ikke kigge på ham, var bange for jeg faktisk havde sagt det højt. Jeg tog mig sammen og kiggede op. Han smilede med de sødeste tænder omg.. "Jeg kan også rigtig godt lide dig" sagde han og rettede sig op på stolen. Sååå jeg sagde det faktisk højt, helt ærligt:/ hvor flovt.

Tiden var gået helt vildt hurtig, jeg måtte også se at komme hjem. Han fulgte mig ned til mit hus, rigtig gentleman gjort hehe.. Vi skulle sige farvel, jeg havde overhovedet ikke lyst:/ Min mor råbte fra hoveddøren at jeg skulle til at komme ind. "jaja" råbte jeg og vendte mig om mod Marcus. Han tog sin hånd om min hofte og lænede sig frem mod mig. "Må jeg gerne kysse dig?" hviskede han imens han holdte mig ind til ham.