Kapitel 1

28 0 0
                                    

Jeg er en polar ulv som hedder Crystal, jeg har forladt min flok fordi jeg kom op og slås med en af ulvene og alfa hannen jage mig væk fra gruppen, så nu står jeg helt alene i skoven, der er helt stille og jeg er ved at være sulten. Jeg går ligeså stille og prøver lad være med træde på grene som kan knække, jeg er meget usikker og har halen i mellem bene og har ørene frem og tilbage for lytte efter fare og har øjne over alt, men lige pludselig så jeg en rådyr og jeg tænkte den skal jeg have, jeg gemmet man bagved en træstamme og 1 minut sprang jeg op og løbe imellem rådyren, men der kom en anden ulv løben hen til den og fik fat i den, jeg løber væk. Jeg er så sulten og træt og umatte, men pludselig kom der en ulv og viste tænder og gnor af mig, jeg blev selvfølgelig bange og jeg har lyst til løbe væk, men blev omringe af en flok grå ulve, jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre og hvad jeg har gjort, så jeg valgte at hyle efter hjælp og jeg blev ved indtil der lige pludselig kom en flok ulve og de begyndte slås imod de grå ulve og jeg blev nød til hjælpe med, så jeg slås med en grå ulv, men jeg kunne ikke klare det, så jeg løb langt væk imens den grå ulv løb efter mig, så så jeg en hul som jeg ned i og gemmet mig, indtil grå ulv løb tilbage, jeg have så mange sår og mit banke som en galopper hest. Jeg sov nede i hulen og næste dag, var der fugle som synge og jeg kig op af hulen og kunne høre jæger, jeg løb igen langt væk og løb og løb indtil jeg lande et andet land. Jeg kunne se der stod Danmark, jeg viste ikke hvor det var så jeg gik bare rundt i skoven og så en flok grå ulve, jeg tænkte at jeg vil tag den store kamp imellem alfa hannen, så jeg valgte imellem alfa hannen og bid den i nakken og ligepludselig døde alfa hannen og nu er jeg alfa imod de grå ulve, jeg har min egen flok nu. Vi begyndte at jage efter en rådyr sammen og spiste den og så det godnat til os ulve og det vil sige at jeg er den eneste hvid ulv i Danmark

Jeg kom til Danmark og har fået min egen flok og er den eneste hvid ulv her i Danmark. Min hjem blev jage af mennesker med gevær og brændte min skov ned. Det var et marit, jeg ved ikke hvorfor mennesker jæger og jeg ved hvem de er, det nogle væsner som er efter os, jeg flygtet langt væk og enten i Danmark og fik min egen flok. Det var nat og alle mine ulve sov, jeg så noget der lystet og vil tjekke nærmere på det. En af vagterne kigge på mig og sagde at han skulle blive ved min flok og lede dem indtil jeg kom tilbage. Jeg løb hen til lystet og så nogle mennesker sov. De have hud og hår og ikke skarpe tænder eller klør. Jeg gik nærmere på dem og nusset til dem. De lugte mærkelig, noget jeg aldrig har lugtet til før. Jeg valgte og tag hjem og sige til min flok næste morgen, hvad jeg har set. Næste dag, jeg var tæt på være hjemme, indtil et menneske så mit spor og fulgte efter dem. Jeg kunne lugtet de kom nærmere og det var på tide at vi flygtet fra stedet med det samme, jeg hyle til alle i min flok og sagde "Løb løb" vi alle løb lang ind i skoven, menneskerne løb med ind, jeg blev nød til få dem væk på en måde, jeg sagde til min flok de skulle løbe videre. Jeg hørte masser af brag og et menneske så mig, jeg løb og løb, det sagde brag og knæk i mit ben, jeg gik en fodfæle, jeg kunne ikke komme fri. Jeg begynde pive og et menneske kigge på mig med et gevær, jeg så på mennesket for at fortælle han ikke skylle skyde mig for jeg er den eneste ulv her i Danmark, på måde forstod manden på og gad mig noget jeg kunne sove på. Jeg vågne og så at jeg var inde i et bur og have noget hvidt på mit ben, jeg viste ikke hvad det var, men jeg valgte ikke tag det af, måske hjalp det med mig noget. Der kom et andet mennesket og kigge på mig, hun sagde at jeg skulle blive tjekket, men jeg vil gerne vide hvordan min flok har det, jeg begyndte hyle lidt for se om min flok kunne mig, men det var for langt. Jeg skulle ud her fra på en måde, damen kom og tog mig og lade mig på et bord, hun gad mig noget jeg kunne sove på. Jeg vågne og så mit ben var syret sammen og fået noget hvidt på igen. Damen sagde at jeg skulle være her i nogle uger, jeg tænkte på min flok hele tiden og hvordan de har det, jeg håber de er okay. Jeg vil hvile mig lidt til næste da. Godnat

Naabot mo na ang dulo ng mga na-publish na parte.

⏰ Huling update: Sep 24, 2017 ⏰

Idagdag ang kuwentong ito sa iyong Library para ma-notify tungkol sa mga bagong parte!

Den ensomme ulv i DanmarkTahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon