Du Og Jeg ~ Stefan Hjort

Kapitel 1 [Mødet]

Jeg er lige startet på STX på Øregård gymnasium, og jeg synes det er ret hårdt. Jeg har fået en masse nye venner, og de gør at dagen bliver nemmere. 

Jeg skal til KBH idag med nogle veninder fra skolen. Vi skal shoppe, og ud og spise. Mine veninder hed Malou og Louise. Og gud forresten hedder jeg Sophia.

Klokken 15.48

Vi har lige fået fri for skole, og vi tager direkte til KBH. Vi sidder i toget og snakker, og det er ret hygge. De kan altid få mig til at grine. Vi sidder og snakker om skolen, fordi vi har nogle specielle typer i min klasse. De er sygt søde, men de kan få en til at grine sygt hurtigt.

Vi gik på Strøget, og vi gik først i Magasin. Jeg har ikke så mange penge, så jeg skal ikke rigtig have noget, men det skal nok blive hygge alligevel. Det var sygt hygge, og pigerne gav frokost, da de godt viste jeg ikke har nogen penge. Vi var på vej ned til stationen. Vi gik omkring Storkespringvandet, indtil det mest pinlige i hele mit liv skete. Ja nu skal i høre. 

Jeg gik med ryggen til de andre, ja jeg ved ikke lige hvorfor. Men vi gik og snakkede. Og i det jeg vender mig rammer jeg ind i en fyr. Jeg kigger ham direkte i øjnene, og jeg kan se han har spildt Kaffe ned af sig selv.

Mig: "Ej undskyld, jeg skal nok købe en ny t-shirt til dig, er du okay"

Fyren: "Nej det skal du da ikke, det fint"

Mig: "Brændte du dig?"

Fyren: "Ahaha nej ikke rigtig"

Mig: "Ej lad dog hver med at sige ikke rigtig" jeg grinte og det gjorde han også.

Mig: "Hvordan kan jeg så gøre det godt igen" ej hvor jeg synes det er pinligt. 

Fyren: "Ja, lad mig nu se. Du kan jo starte med at fortælle hvad du hedder" Han sendte mig det største smil.

Mig: "Ahaha ja okay. Jeg hedder Sophia"

Fyren: "Hej Sophia, jeg hedder Stefan" jeg smilte.

Mig: "Er du sikker jeg ikke skal købe en ny t-shirt til dig?" jeg grinte, fordi den var helt smurt ind i Kaffe.

Han grinte.

Stefan: "Ja helt sikker, men du kan mig jo give mig dit nummer, så kan jeg finde på noget" han sendte mig et super stort smil. 

Lige pludselig opdager jeg folk omkring mig. Mine veninder, hans venner og flere piger. Jeg synes det bliver akavet.

Mig: "Jamen så må vi jo gøre det sådan"

Jeg gav ham mit nummer.

Mig: "Farvel Stefan"

Stefan: "Vi ses Sophia"

Vi gik, og da jeg kom hen til mine veninder begyndte jeg bare at grine, og det gjorde de også.