Sidder Fast

Sidder Fast - 1

Kapitel 1

"Katrine! Katrine! Vent på mig!" Kunne jeg høre nogen kalde på mig.

Jeg vendte mig om for at kigge -

"Nå det er bare dig! Jeg troede allerede du var flyttet! Fuck mit held!"

"Ejiii! Katrine, hvorfor er du altid så led imod mig?"

Hvorfor?... Det er jo rigtigt. Fordi min kæreste droppede mig på grund af dig!

"Hey Katrine, hey skat!" Kom det fra Victor

"Hey skat, frisk til skolen?"

"Ved ik' rigtig! Spillede online med nogle af drengene indtil midnat..."

"Styr dig mand! Du er allerede 17. Drop de åndsvage spil!" Sagde jeg pludselig

"Ej, la' ham da bare hvis han virkelig gerne vil" sagde Sofie så

"Styr jer begge to!" Sagde jeg og skred væk over til mit skab for at tage mine bøger

"Fjolser"

'Tænk jeg nogensinde var sammen med sådan en nørd' tænkte jeg for mig selv

"Hey, Katrine, hva så!"

Jeg vendte mig til siden

"Hey, Alex, ikke så meget! Gør mig bare klar til timen, dig?"

"Tænker på dig uafbrudt!"

"Haha!"

"Hey, du ved jeg elsker dig!"

"Jaer, i lig måde skat!"

"Nå men vi skrives vel, du sidder bagerst endnu, ik'?"

"Jo, men jeg ved ikke om jeg gider det mere! Hvad nu hvis jeg bliver taget i at skrive med dig?"

"Det er bare synd for dig!"

"..."

"Ses smukke!"

"Ses grimme!"

'Alex.. Hah! Som om jeg nogensinde vil falde for ham! Det er jo så let at se at han har haft noget kørende med alle! Bogstavelig talt! Klamme ko'

'Gad vide hvad Eric og Christian laver lige nu..'

Jeg gik videre til timen. Vi havde historie. Det var godt nok kedeligt! 'Hvorfor behøver vi overhoved tabt have historie? Kunne vi ikke være mere ligeglad. Det er squ da lige meget om der nogensinde var nogen der kom op på månen' Eller... Det syntes jeg ihvertfald!

Timen sluttede endelig efter at det havde føltes som om jeg havde siddet på en spastisk stol i flere timer.

"Katrine! Katrine!" Kom det fra gangene af

"Sofie! Vil du ikke nok bare lade mig være?! Jeg gider dig ikke!"

"Jeg... Undskyld!"

"Hold op med at sige undskyld hele tiden! Det er fucking irriterende!"

"Unds... Hvad har jeg nogensinde gjort imod dig?" Spurgte hun meget lavt

"Nå... Det er bare så svært at vide, ik' os'! Det er jo overhovedet ikke fordi du stjal min kæreste fra mig!" Sprang det hele bare ud fra mig

"Victor?"

"Nej, din far! Selvfølgelig er det Victor?!"

"Jeg troede du syntes det var fint med os to sammen.."

"Jamen ved du hvad? Det syntes jeg rent faktisk ikke!"

"Det.. Er jeg da ked af Katrine! Det vidste jeg ikke. Jeg troede du havde accepteret det"

"Du troede og troede! Du troede forkert!"

"Katrine, kan vi ikke tale om det?"

"Nej og nu må du godt hold' din kæft for jeg er den der er skredet!" Lige da jeg vender mig for at gå lægger jeg først mærke til at alle i gangen har stået og kigget på at jeg har flippet totalt på Sofie.

"Hva' fuck glor i på! Skrid med jer!" Sagde jeg og gik over til mig skab igen mens nogle af de andre piger gik over til Sofie for at trøste hende efter at hun havde begyndt at græde.

'Fuck alle de andre! Jeg gider fand'me ikke nogen af dem mere!' Stod jeg og tænkte for mig selv da jeg ramte ind i nogen. "Kig dig nu fandeme for din fucking spasser! Kan du ikke finde ud af at gå eller hvad?!" Sprang jeg som en bombe. Jeg kiggede op for at se hvem det var og blev hurtigt overrasket.

"Jeg ser ikke hvad min fejl er. Det var da dig der kiggede ned på gulvet og kom til at gå ind i mig!"

"Hov! Undskyld Eric! Det var ikke med vilje!" Sagde jeg hurtigt og rødmede. Christian der stod ved siden af af ham kiggede på mig som om jeg var et misfoster.

"Bare kig' dig for næste gang! Og lad vær' med at smide skylden på en anden!"

"Selvfølgelig!" Sags jeg og skulle til at skynde mig videre 'fuck, det var pinligt!'

"Hey, øjeblik Katrine!"

'Pis!'. "Ja, hvad er der Eric?"

"Har du noget at gøre med at Sofie havde grædt?" Kiggede han seriøst på mig

"Jeg, altså... Jeg tror.. Måske... Sådan lidt!"

"Katrine.."

"Hvad?"

"Jeg tog fejl af dig! Jeg troede du var anderledes! Ser ud til at jeg tog fejl!"

"Nej, vent, Eric! Du ved ikke hvorfor jeg flippede sådan på hende!"

"Hvorfor gjorde du så?"

"Hun vidste ikke hvorfor jeg ikke kunne lide hende og jeg forklarede hende det bare!"

"Hvorfor var det så?"

"Altså.." Jeg begyndte at rødme

"Du ved måske, at jeg har været sammen med Victor, ik' os'"

"Jojo, hvad er der med det?"

"Ja, altså han valgte Sofie frem for mig! Han droppede mig rent faktisk for at være sammen med hende!"

"Okay?.. Hvad har det noget med hende at gøre?"

"Øh... Hun burde vide jeg ikke ville snakke med en som var kommet sammen med min før kæreste!"

"Men var det hende der spurgte ham?"

"... Nej! Men hun kunne bare have sagt nej!"

"Hvorfor? Hvad nu hvis hun har kunne lide ham, faktisk før dig og Victor var kommet sammen!"

"Jeg gider ikke at snakke mere om det her! Jeg er skredet!"

"Det er det der er din fejl Katrine! Du løber altid væk fra sandheden!"

"Hold nu bare kæf.." Jeg stoppede mig selv inden det ville gå galt

"Vi ses Katrine! Ha' en god dag"

Hvorfor skulle Eric altid vikle rundt på min hjerne? Fuck hvor er han nedern!

~~~~~~~~~

Det var så det første afsnit på min nye bog. Jeg håber i kunne lide den! Hvis i kan så skriv i kommentar og jeg vil skrive videre på den!

Stem, kommentere, følg!

Jeg elsker jer alle sammen, læsere, og jeg håber i vil blive ved med at læse mine bøger, især Kærlighed Gør Ondt!

Tak, tak