Et liv som verdensstjerne, er ikke altid lige let. Specielt ikke når man går fra at være fire sammen, til at stå helt alene på en kæmpe scene. Niall Horans liv ændre sig fuldstændigt i det sekund One Direction, vælger at gå hvert til sit. Niall er m...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Det er knap halvandet år siden mit liv ændrede sig drastisk. Jeg var forberedt, men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Vi gik alle hver til sit for at lave vores eget musik. Til tider er det let at være alene, men rigtige mange gange er det svært. Alle drengene klarer det så godt, og her er man i sin helt egen verden. Helt og aldeles alene. Vi kender ikke hinanden på samme måde, som vi gjorde engang. Vi har ikke styr på hvor hinanden er i deres liv. Ind imellem snakker vi stadig sammen, men slet ikke som før, hvor vi var sammen 24/7. Liam er blevet far til lille Bear sammen med Cheryl. Og Louis har fået lille Freddie. Harry er blevet skuespiller på en film baseret på virkelige hændelser. Jeg hygger mig bare med mit golf, men det er ikke det samme. Jeg er glad på deres vegne. Men jeg savner at leve med dem, at tage på herreture efter koncerterne, opleve verdenen, møde nye kulturer, millioner af fans, og lave musik med dem. Mit liv er ikke det samme længere. Og det bliver det nok heller aldrig længere. Jeg prøver at finde min plads her i verden, men det er ikke nemt.
For noget tid siden udgav jeg min første single, som blev taget rigtig godt i mod. This Town hedder den. Jeg husker stadig tydeligt første gang, jeg skulle spille den live foran et publikum. Det var forfærdeligt. Jeg følte mig nøgen og alene på scenen. Jeg manglede de andre drenge. Efter den optræden er det kun gået ned af bakke derfra. Jeg er ikke længere den glade, smilende og grinende Niall, som alle kender og elsker. Jeg er derimod den triste, kedelige og indelukkede Niall, som ingen genkender. Udadtil virker alt perfekt. Jeg har det hele. Penge, berømmelse, dyre huse, fede biler, gode venner, en dejlig familie, musikken og meget mere. Men indeni er alting langt fra perfekt. Jeg ligger søvnløs om natten, propper mig med smertestillende for at få ro i kroppen, men det er til ingen nytte. Jeg ved virkelig ikke, hvad der er gået galt. Flere gange føler jeg, at jeg er syg. Det er jeg måske også, men forfanden, hvorfor skal det være så svært at stå der alene? Der er da mange i verdenen, der er alene. Men hvor er det dog træls.
I maj udgav jeg min anden single, som hedder Slow Hands. Men det virkede forkert, selvom jeg så gerne ville have det til at lykkedes. Ud over det vil min manager, gerne have at jeg tager på turne. Jeg vil også gerne, men jeg ved bare ikke, om jeg er klar til at det sker. Jeg føler mig ikke klar til at tourner rundt uden drengene. Men en gang skal være den første, ikke også? En gang skal være den første, hvor jeg bliver nødt til at stå på egne ben og være hovednavnet på min første solo tour.
