Sårende hemmeligheder

Maskebal

Jeg sidder derhjemme, når Raven ringer til mig. "Hej er du klar?" Jeg kigger mig i spejlet og svar et stort ja. Jeg har en sortkjole, en hvid halskæde med runde kugler, og en sort læder-jakke og læder handsker, som jeg har klippet over. Mit hår er sortfarvet, langt og krøllet. Jeg er brun i huden, men en meget lys farvet. Jeg har altid gået udfra at jeg er halv hvid og halv sort. Til sommer så tager jeg en test. Sara er desværre imod det, men hvad kan hun gøre mod mig. Hun er jo ikke min mor. Sara er min adoptivmor. Hun adopterede mig der mine forældre gik borte, altså døde i forhold til hende. Jeg tror ikke på hende,fordi hun altid går uden om dette emne. Hvorfor lige det der emne. Seriøst hun siger til mig at jeg vil blive såret, og at jeg ikke skal forvente at hun vil spytte ud. Jeg er godt træt af hende, men der er en ting jeg godt kan lide ved hende. Hun har kassen fuld. Hun har penge. Så er jeg ikke fattig. Jeg har stået, og gloet på mig selv, og ikke at tale om glemt at Raven er i røret. "Hallo har du glemt mig?", høre jeg hende så at sige. Jeg svare hende, og for samtalen afsluttet. Amanda, ohhhh hvis hun ikke har taget halskæderne med bliver jeg sur. Jeg kigger på mig selv en sidste gang. Der mangler noget. Jeg tager en æske frem, som lå under min seng. Det er en æske, som min forældre har foræret mig med ting så jeg kunne huske dem. Jeg tager halskæden frem. Waaaw, tænker jeg. "Du er smuk min pige". " øhm, tak". Jeg kigger på Sarah, og giver hende et kram. Jeg ser hvad klokken er. Neeeej...... vent...... jeg kommer ikke forsendt. Godt. jeg troede lige at det var tid til at jeg skulle gå. Lige meget, så har jeg bare mere tid til at rette på mit tøj. jeg glæder mig. Jeg bliver 16 år, og de bliver 17 år. Ik tro at jeg nu er ked af det, fordi at jeg er mindre end dem.

Jeg kommer ind til festen. Alt er bare perfekt. Mig, Raven og Amanda er helt oppe at køre. Vi for opmærksomheden for et øjeblik indtil dansegulvet bliver fuldt op. Bare hvis min mor var her. bare hvis min far var her. Bare hvis mit liv var helt fantastisk. Mit liv ville have været det hvis de var her. Idet mindste hvis jeg vidste at de levede. Jeg går hen til balloken. Den er ret stor. der er også en rigtig god udsigt. Jeg kigger ned, og ser en dreng der har gloet på mig i noget tid tror jeg. Jeg kigger væk, men kigger igen. Han er væk. jeg går hen til hoveddøren, og går ud. Jeg sætter farten op, for ikke at miste synet af ham. Der er han. ups! jeg tror han så mig, eller nej. Han fortsætter. Han stopper op og kigger hen imod mig. Han må have bemærket mig. Mit hjerte banker hurtigt. Jeg føler jeg har undt i siden. Det må være side stig. Og lungerne, nok bare min kedelige astma. Jeg mærker en kold og stor hånd på mit skulder. Jeg vender mig om i håb om det er Raven eller Amanda, men nej. Jeg stoler aldrig mere på min dømmekrafts. Jeg burde løbe, men nej. Jeg kan ikke. Jeg sidder fast. Jeg skriger, og ser at det irritere ham. Hvem mon han er? Jeg når ikke at sige eller tænke mere før alting bliver sort. Hvad har han gjort ved mig.
___________________________________

Hej allesammen❤️❤️
Jeg har lavet en ny bog. Min gamle var dårlig, så derfor har jeg besluttet for at lave en ny. Jeg er ret usikker på om den er god eller dårlig, så hvis du kunne smide en kommentar i kommentar boksen ville det være fedt.
Taaaak😍😍
Fordi at du vil læsse min bog.
Husk! Stem og smid et Like.
❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️