Sårende hemmeligheder

Unknown message

Jeg ved seriøst Ikke hvad drengen vil mig, men jeg er godt træt af ham. "Hvorfor følger du efter mig?", kommer det ud af min mund. Thomas kigger på mig,og det er først dee jeg lækker mærke til hvor smuk hans øjne er. Hans grønne øjne og brunt hår klæder ham virekelig." Jeg skal ordne noget i byen, og fortælle dig noget". Jeg ved ikke hvad jeg skal sige." Synd for du burde gemme det til en der gerne vil høre på det", røg det ud af min mund uden at helt være klar over hvad jeg lige sagde. Thomas kiggede bare på mig, men så kiggede han væk. Jeg tog høre høretelefoner på, og skruede højt op for musikken.

Jeg kiggede på den tomme plads ved siden af mig. Ikke for noget, men jeg er lidt trist over at han ikke er her mere. Jeg må have overset ham gå, imens jeg var helt væk i min helt egen verden.
"Rosengade", bliver der sagt i højtalen. Endelig, så skal jeg af. Nej nej, jeg havde glemt alt om Sara. Hun kommer til at æde mig levende. Jeg blev jo væk til min fødselsdagsfest.

Da døren bliver åbnet har Sara jeg-vil-have-et-svar-nu blikket. "Heeej, Sara". Sara gøre plads til at jeg kan komme ind. Jeg tager mit tøj af og gøre klar til at fortælle den undskyldning, som jeg har fundet på. " Kathrine, jeg har været så bekymret, og er så sur på dig lige nu. Jeg vil have en forklaring", siger Sara surt. Jeg kigger på hende i tvivl over om jeg skal fortælle sandheden eller fortælle løgnen. " Sara, undskyld. Jeg gik hjem med nogle veninder, og min telefon gik død", siger jeg imens jeg kigger ned. " Fint, men ring næste gang",siger hun bare. Denne dag har været forfærdeligt indrømmer jeg. Jeg ringer hurtigt til Raven og beder hende om komme. Det banker allerede på døren noget tid efter.

"Hej. Hvad er der galt?Og hvor har du været alle var bekymret?"
"Du for det hele af vide, men det bliver mellem os to ikke?"
"Jo jo, fortæl"
"Igår så fulgte jeg efter en dreng, som hedder Thomas. Jeg ved at jeg kender ham,men......,,,,,"
" OMG. Seriøst kidnappede han dig. Kath vi må ringe til politiet"
Jeg kigger på Raven med mine det-mener-du-ikke blik, og siger så
" jeg har ikke beviser, og jeg vil vide hvem drengen er, og hvis han ender i fængslet har jeg ingen chancer. Han sagde også i busen at han ville fortælle mig noget, og da jeg afviste ham og sagde at jeg ikke gad at høre det var han væk efter fem. Er han seriøst ikke mystik?"
" Nej, eller jo, men han..... okay fint så hjælper dig."

Jeg for sagt farvel til Raven og gør mig klar til at sove, men stopper op da jeg for en Sms fra Unknown
___________________________________
Hej, alle sammen. Her komme et kapitel titel til. Vare sig til hvis der er noget jeg skal gøre beder og når i begynder at synes at kapitlerne er ved at være kedelige. Jeg vil ikke pave en lang kedelig kommentar, men en ting til . Hvis i har nogle ønsker og ideer, som jeg kunne bruge i denne og fremtidige bøger sp bare sig til. Tak, fordi at til jer der følger med at i gøre. Husk at stemmer og Like på mig, men også mest smide et kommentar det betyde mere end i tror for mig.
//Rayan//