Josefina's synsvinkel
Hun har sine øjne åbne.
Mackenzie's synsvinkel
Jeg jeg prøver at åbne mine øjne med det lykkes ikke jeg prøver igen men den her gang lykkes det, jeg kan se josefina hun sidder og græder huk kigger op mig og et kæmpe smil breddes i hendes ansigt "er du okay kenzie?" Spørg hun mig "ja men jeg har mega ondt i hovedet"svarede jeg hende "okay jeg går lige ud og finder en læge og mor og far" siger hun og går. Her ligger jeg så et eller andet sted i norge. jeg kigger rundt i det rum jeg er i, det er et rum med hvide vægge. jeg har en masse slanger i mine arme. jeg er på hospital men hvor henne? jeg har så mange spørgsmål jeg får sikkert ikke svar på dem alle sammen. hvor er jeg? hvorfor ligger jeg her? hvorfor er jeg ikke der hjemme? hvor er min mor og far? mere når jeg ikke at tænke før josefina kommer ind med en læge og mor og far. "hej Mackenzie jeg er susan jeg har undersøgt dig efter at du blev "overfaldt" i lufthavnen du har fået et par sår i dit ansigt og du har en flænge i din næse og læbe, du har sikkert ondt i hovedet det er ikke noget slemt og du er klar til at tage hjem nu" sagde lægen "jeg vil gerne hjem nu" siger jeg stille og roligt til lægen " det skal du nok komme men du skal tage det roligt de næste par dage" sagde hun og tog de der slanger væk fra mig så jeg kunne komme fri jeg rejste mig stille og roligt op mit hoved begyndte at snurrer. jeg gik ud i bilen og satte mig på bagsædet og så kørte vi ellers bare afsted.
vi har nu kørt i 5 min før jeg spørg min mor "mor Hviliken by er vi i ?" "Vi er i en by der hedder trofors" sige hun "okai tak" siger jeg trofors den by har jeg hørt navnet på før men hvor?????
________________________________________________________________HEII IGEN MINE SMÅ DEJLIGE JORDBÆR Okay hvor fande kom det fra
Når men nyt afsnit ude
Kh forfatteren af Hvem er du
YOU ARE READING
Hvem er du? -M.G
FanfictionMackenzie flytter til Norge med hendes mor og far. Hvor hun møder de her drenge som er tvillinger de bliver gode venner og måske ud vikler der sig nogle følelser mellem dem men det heler ændre sig når drengene siger noget til hende de har holdt hemm...
