"hvor er drengene?" spørg jeg hende om
"drengene er ...............
"drengene er i oslo" siger hun
"hvorfor er de det?" spørg jeg
"det kan jeg ikke fortælle" siger hun
-----------------
bank bank
det må være min far der banker på, så det nu. Nu jeg skal sige farvel til hende.
Jeg håber at hun får det godt i himlen.
"Mackenzie?" Råber Gerd Anne.
"Jaer?" råber jeg spørgende tilbage.
"Din far venter på dig!" råber hun til mig.
"Jeg kommer nu!" råber jeg.
Jeg går ud i gangen og tager mine sko og jakke på.
Jeg krammer Gerd Anne farvel, imens vi krammer hvisker hun: "Du er altid velkommen her, bare så du ved det!"
Bagefter krammer jeg Emma, farvel. Jeg kan se en tåre løbe ned ad Emma's når jeg går.
Jeg smiler sødt til hende og mimer: 'Jeg kommer snart tilbage'.
-----------------------
"Rest in peace Helena Esther Lopez" slutter præsten af.
"Jeg vil gerne bede Mackenzie Laura Lopez om at komme her op" siger præsten, det min tur til at holde en tale for min mor, med tårnene trillene ned af mine kinder går jeg der op. Jeg kigger ud over dem, jeg ser min lillebror, han græder også, men der mangler nogen de tre pladser er tomme, der hvor Marcus's og hans far og bror skulle havet siddet er tomme, han sagde han ville være her hvordan kunne han?, det knuser mit hjerte at han ikke er her.
Jeg åbner min mund og skal til ah sige noget men kan ikke..
_________________________________
Hvorfor tror i at Marcus ikke er der??
KAMU SEDANG MEMBACA
Hvem er du? -M.G
Fiksi PenggemarMackenzie flytter til Norge med hendes mor og far. Hvor hun møder de her drenge som er tvillinger de bliver gode venner og måske ud vikler der sig nogle følelser mellem dem men det heler ændre sig når drengene siger noget til hende de har holdt hemm...
