Fuckboys never change

Bad news

*Aaliyahs synsvinkel*
Jeg stod ved døren for at lytte til hvad lægen sagde til min mor. Jeg kunne ikke rigtigt høre noget. Reece og Zico kom ind. "Hey" sagde de. Jeg tyssede på dem. Det eneste jeg kunne høre var, ben, skud, lam og operation. Jeg humpede over til hospitalssengen og lagde mig. Reece skulle til at sige noget men, jeg tog en hånd op for at signalere at han ikke skulle snakke til mig. Min mor kom stille ind. Hun så ked af det ud. "Drenge kan i ikke lade os være alene" sagde min mor til dem. De nikkede og gik ud. Hun satte på en stol og tog mine hænder. Jeg tog mine hænder til mig. Hun sukkede. "Hør her skat, lige meget hvad der sker så må du ikke miste håbet okay?" Sagde hun. Jeg nikkede langsomt. "Kuglen har rykket sig ned til din rygrad" "hvad vil det sige?" Spurgte jeg hurtigt. "Du har to muligheder. De kan lade kuglen sidde i og din smerte vil være der for evigt eller, de kan tage den ud og dit venstre ben vil være lammet." Sagde hun. Der var stilhed i noget tid. Jeg kommer aldrig til at ku gå igen. "Sig noget" sagde hun med tårer i øjnene. "Jeg tager mulighed 2" sagde jeg og kiggede ned. Jeg havde lyst til at skrige af smerte og sorg. Men det var som om at jeg slet ikke kunne. "Jeg vil gerne være alene" sagde jeg og vendte mig om så hun så direkte på min ryg. Hun rejste sig op og gik. Jeg vendte mig om igen. Jeg tænkte tilbage på den aften jeg blev skudt. Tænk at Hailey kunne finde på at gøre det. Hele mit liv er ødelagt.
----------------------------------------
"Så er det lige om lidt Aaliyah" "du er en stærk pige, du skal nok klare det her" sagde min yndlings læge. Jeg nikkede anstrengt. "Når vi skærer din hud så vil du kunne mærke det okay" Sagde lægen. "Vil du have nogen her ind?" Spurgte lægen. Jeg nikkede. "Min mor"'sagde jeg stille. Hun kaldte på min mor. "Hej" sagde hun. "Vi begynder nu" min mor tog mig i hånden. Hun smilte opmuntrende til mig. Jeg klemte hendes hånd. Lægen skulle lige til at bedøve mig da jeg stoppede hende. "Jeg kan ikke det her" sagde jeg. "Jeg føler mig ikke tryg" sagde jeg. "Jeg ved hvem jeg skal hente" sagde min mor. Cameron kom gående. Han smilte forsigtig. Jeg kiggede såret på ham. Men jeg kunne også føle glæde. Han tog mig i hånden og klemte den stille. "Du klarer den" hviskede han. Jeg vendte mit hovede den anden vej. Jeg nikkede ja til at jeg var klar. De bedøvede mig. Jeg blev sløj og det eneste jeg kunne se var sort. Jeg kunne mærke kniven skære min hud op. Jeg skreg af smerte. "Vi bliver nødt til at skynde os" råbte de til hinanden. Jeg skreg og skreg. Også gik jeg ud.
-----------------------------------------
"Aaliyah vågn op" kunne jeg høre stemmer sige.
Jeg åbnede stille mine øjne. Jeg kiggede rundt. Cameron, Zico, Reece og Hailey stod der. Vent Hailey?! "Hvad laver hun her"'sagde jeg hæst og rejste mig hurtigt op. Det skulle jeg nok ikke ha gjort for mit hovede dunkede lige med det samme. "Tag det roligt" sagde Zico og hjalp mig ned og lægge. Hun kiggede undskyldende på mig. Jeg havde lyst til at rive hovedet af hende. "Du er stadig lidt påvirket så du skal tage det roligt" sagde Cameron med varme øjne. Jeg hader ham. Men alligevel så har han den effekt på mig. Jeg kan ikke modsige nogen, han er så perfekt flot og sexet. Men han sårede mig. Det kan jeg ikke tilgive. "Kan jeg snakke med Aaliyah" spurgte Cameron. De nikkede og gik. Hailey stod der stadig. "Også dig." "Kom nu. Du kan ikke holde noget hemmeligt for din kæreste ik?" Spurgte hun og flirtede totalt med ham. Jeg kunne brække mig. Han undgik mine øjne. Det var det han ville fortælle mig. Jeg kiggede tomt på ham. Han kiggede flovt på mig. "Hvorfor går i ikke begge?" Sagde jeg. "Det skulle vi også" sagde hun og trak ham ud. Sikke et røvhul. Han var mig utro med hende. Og nu er han sammen med hende der fik mig skudt. Jeg sukkede. Fuck mit liv. Jeg vil virkelig gerne flytte tilbage til Atlanta.
-----------------------------------------------
Jeg er stadig på hospitalet. Jeg ventede på at lægen kom og sagde at jeg måtte tage hjem. "Halløjsa" sagde lægen og kom brasende ind. Der vidst en der har travlt. "Jeg skal lige teste dig før du må tage hjem" sagde hun. Hun tøj en sy nål frem. Hun trak min kjole op. Så kørte hun nålen igennem mit højre ben. "Kan du mærke det?" Spurgte hun. Jeg nikkede. Okay mumlede hun. Hun prøvede det andet. "Kan du mærke det?" "Nej" sagde jeg. "Vi prøver lige en gang til" sagde hun. "Hvad med nu?" "Stadig nej" sagde jeg. "Okay. Du er lammet i dit venstre ben. Men det kan være at det bliver bedre gennem årene." År?! Omg seriously. "Du skal tage 4 forskellige pakker piller hver dag. Hvis du får nogle alvorlige smerter så skal du sprøjte det her ind i din hud." Sagde hun og viste mig noget grønt stads. "De første par dage så kan dit ben gøre ondt, det er bare et tegn til at du skal slappe af og ikke anstrenge dig for meget." "Det er vigtigt at du tager dine piller. Du kommer måske til at miste mange muskler på grund af pillerne. Så tag det roligt. Du må ikke træne før der er gået 9 måneder med dit ben okay?" Sagde hun. Jeg prøvede at få alt med. "Er du klar til at gå?" Spurgte hun glad. Jeg nikkede. Hvad er der at være glad over? " du får et par krykker med hjem som du skal bruge hele tiden, indtil du har lært at gå uden" sagde hun hurtigt. Pigen rapper jo. Min mor kom gående. "Tak for din hjælp" sagde jeg og krammede hende. Hun smilte og vinkede farvel. Jeg gik med min mor ud i bilen. Jeg mangler kun en udfordring. Skolen.