Fuckboys never change

Do i trust him?

Det var midt om natten. Jeg vågnede af smerte. Mit ben gør fucking ondt. Jeg er alene hjemme. Min mor og min brødre er oppe og besøge vores mormor. Jeg gad sgu ikke med. Jeg bed smerten i mig men, det hjalp ikke. Fuck. Det gør så fandens ondt. Jeg gik rundt for at se om det hjalp. Det gjorde det lidt. Jeg kiggede på klokken. Den er 4 om morgenen. Jeg valgte at tage et hurtigt bad. Jeg kom ud tog et par Adidas bukser på og en grå Ivy Park hættetrøje. Jeg gik ned i stuen for at se Netflix. Jeg så 13 reasons Why. Den serie får mig altid til at tude. Jeg havde set 2 episoder af den og jeg kunne ikke holde mine øjne åbne, så jeg faldt i søvn.
"Aaliyah vågn op" sagde en stemme. "5 minutter mere" sagde jeg og begravede mig ned i dynen. "Nej du skal op nu. Kl er 7" sagde stemmen igen. Jeg vågnede brat op. "Hvorfor har du ikke vækket mig noget før?" sagde jeg til Cameron. "Hvordan kom du overhovedet ind?" Spurgte jeg mens jeg løb rundt. "Vinduet til dit værelse var åbent" sagde han og lagde sig tilbage i sofaen. Jeg fandt et par habit bukser frem, en Champion hættetrøje og en sort bommerjakke. Jeg tog det på, pakkede mine ting og gik ned til ham. "Er du klar smukke?" Spurgte han. "Yup" sagde jeg. Jeg låste døren også gik vi. Vi gik mod hans bil. Han har en Tesla. Han kørte fuld fart mod skolen. Eleverne stod ude på parkeringspladsen som altid. De gav plads til os da vi kom kørende. Jeg skal gøre mig klar til de overraskede blikke. Jeg gik ud af bilen. "Hey Aaliyah" sagde nogle af pigerne. "Hej" sagde jeg. De kiggede smilende på mig. Okay det her er mærkeligt. "Hvordan føles det at være populær" spurgte Cameron og tog min hånd. "Det ved jeg ikke"
-----------------------------------------------
"Hey piger" sagde jeg og krammede Veronica og Emily. "Hey" sagde de. "Jeg troede at du ville være død" sagde Emily. Hun er så følsom. "I survived bitches" sagde jeg. De grinte. "Kom lad os gå over til kantinen" vi gik der over. "Hvad vil i have" sagde kantine damen. "Bare noget pizza" sagde de. "Dig?" Spurgte hun. "Bare vand" sagde jeg. Vi satte os ved et bord. "Er dig og Cameron sammen?" Spurgte Emily. "Jeg ved det ikke" sukkede jeg. "Det er kompliceret" "så du kan lide ham?" Spurgte Veronica. "Ja" indrømmede jeg. "Jeg kan virkelig godt lide ham." Sagde jeg og kiggede på ham. Han sidder ved et bord sammen med hans venner. "Så du glemmer bare hvad han har gjort?" Spurgte Veronica forvirret. "Selvfølgelig glemmer jeg ikke hvad han gjorde men, det er lidt svært at holde sig fra en man elsker." Sukkede jeg. "Du ser ikke virkelig glad ud" sagde Emily. "Han går jo stadig rundt med Hailey og Amanda, det bekymrer mig bare" sagde jeg. "Hvis han virkelig elsker dig så ville han ikke lave noget med dem" sagde Veronica og gav mig et opmuntrende smil. "Det håber jeg" mumlede jeg. "Aaliyah du bløder" sagde Emily. Jeg kiggede ned på mit skudsår. Jeg sukkede. "Kom vi hjælper dig" de hjalp mig halvvejs over til toilettet da Cameron kom. "Vi skal nok gå" sagde Emily og fniste stille. "Hvad sker der?" Spurgte han. "Mit sår" sagde jeg kort. Han hjalp mig ind på pige toilettet. "Lad mig sagde han. "Cameron jeg kan godt selv" sagde jeg tøvende. "Lad mig hjælpe dig" sagde han. Han trak min bluse over hovedet, så min bh var synlig. Han smilte. Jeg følte mig ikke tilpas. Jeg tænkte på hvor mange han har været sammen med som har former og bryster. Også er der mig. Mig der har en lille krop, små bryster. Jeg burde ikke være flov men det er jeg. Han rensede mit sår. Han fjernede blodet og satte en ny forbinding på. "Du er blevet tynd Aaliyah." Sagde han. "Har du spist noget i dag" jeg nikkede. "Aaliyah" sagde han. "Okay nej. Det har jeg ikke." Udbrud jeg. "Hvorfor ikke?" Spurgte han. "Det vedkommer ikke dig" sagde jeg. "Jeg prøver bare at passe på dig" sagde han. "Jeg er ikke et lille barn" sagde jeg irriteret. "Han sukkede og gik. Jeg tog min trøje på og gik til time.
———

17/12/17