One love

Kapitel 1

Jeg vågnede ved, at min mobil ringede for fjerde gang. Jeg famlede med halvlukkede øjne efter den, men endte med at skubbe den på gulvet. Jeg gned mig i øjnene og samlede den så op. Det var Justin, der havde ringet. Lige som jeg sad med mobilen i hånden, fik jeg en sms fra ham:

"Mød mig på Breadstix kl. 19 i aften. Tag kjolen på!"

"Hvilken kjole?" skrev jeg tilbage.

"Den der ligger ude foran din dør" svarede han, med en blinkende smiley ved siden af.

Jeg skyndte mig ud til døren, og der lå en flot hvid kasse med navnet på mit yndlings tøjmærke, 'Heartmade'. Jeg smilte stort og tog kassen med ind for at åbne den. Det var en af de smukkeste, nok også dyreste, kjoler, jeg nogensinde havde set. Jeg skyndte mig at skrive en sms til Justin:

"Skaaaat dog! Du er den dejligste mand i hele verden! Tusind tak!" skrev jeg med et hjerte og en kysse smiley ved siden af.

Klokken var 10, og jeg var ved at være lidt sulten, så jeg lavede lidt brunch. Bacon, røræg, cocktailpølser og skåret frugt. Da jeg havde spist, gik jeg op og tog mit nattøj af og gik i bad. Klokken 12 sad jeg i min seng og tjekkede Facbook. Der var ingen spændende statusopdateringer, så jeg lagde mobilen i lommen og gik ud og tog sko på. Jeg gik ned, og da jeg kom ud af opgangen, mærkede jeg den varme lørdags-sommerbrise, der blæste blidt i mit hår. Jeg låste min cykel op og cyklede ned til gågaden, for jeg manglede et par sko til i aften. Jeg gik ind i "Bianca", hvor jeg spurgte ekspedienten om hjælp. Jeg viste hende et billede af kjolen, og hun fandt hurtigt en masse forskellige sko, der ville passe til. Jeg ville ikke have stilletter på, for jeg vidste, at Justin hadede, når jeg var lige så høj som ham. Jeg valgte et par cremefarvede sandaler med en lille hæl. Jeg endte med også at gå i Abercrombie og H&M, for at købe noget sommertøj. Jeg besluttede mig for at cykle hjem nu, for klokken var allerede 15.

Da jeg kom hjem ringede jeg til Justin:

"Hey baby," lød hans stemme.

"Hej skat! Jeg har købt nogle sko til i aften!"

"Sophia Hudson!" sagde han, og jeg troede han skulle til at skælde ud, "jeg har fortalt dig, at det er mig, der betaler dine sko! Hvad kostede de?"

"Justiiin! Jeg har altså et arbejde, du behøv..." Jeg nåede ikke at sige mere, før han afbrød mig.

"Hvad kostede de Sophia?"

Jeg tøvede lidt, men sagde så: "100$"

"Super, jeg overfører dem til dig på Mobilepay. Elsker dig skat!" og så lagde han på.

______________________________