Da vi kom hjem løb jeg ind på mit værelse, lagde mig i sengen og smidte hovedpuden over hovedet på mig. ALT var uretfærdigt, med et ringede Sam!
Jeg kiggede bare på telefonen, jeg var alt for ked af det! Efter af have kigget på telefon i godt en halv time. Bankede mine forældre på døren for at sige at jeg skulle komme ned i stuen!
Nede i stuen stod Sam, Sofie, Isabel, Nikki og min morfar. Jeg begyndte at græde igen. Sam, Sofie og Isabel gik over og krammede mig. Efter vi havde krammet i over 30sek Ringede min mors telefon det var hendes bedste ven/Sams mor. Hun lod mobilen ringe færdig.
Efter 1 time sammen tog Sam, Sofie og Isabel hjem. Nikki blev her sammen med morfar.
{To Uger senere}
I dag skulle farmor begraves. Jeg stod op klokken 9:15, og skulle være i kirken kl. 12.
Jeg gik i bad næsten lige bagefter jeg stod op. Bagefter gik jeg op på mit værelse og tog mit gamle nattøj på.
Jeg gik ned af trappen og ind i køkkenet, duften af nybagte boller ramte mig. Jeg tog en bolle og skar den over, jeg tog smøren fra køleskabet og pålægschokoladen fra skabet. Efter at have spiste gik jeg ind og børstede tænder og reddet hår.
Jeg lavede en fletning og tog mit tøj på. Jeg havde min sorte kjole jeg havde fået af farmor og nogle sorte strømpebukser og en sort lille falsk blomst i håret.
Næste kommer d. 7-2-18
ESTÁS LEYENDO
The story about life
No FicciónKender du det når alt føles uretfærdigt? Det er sådan, jeg har det for tiden. Historen handler om den 14 årlige pige ved navn Molly. (Er færdig)
