En hånd på ryggen // S.H. (Afsluttet)

Ep. 17 - Sladderpigerne

Jeg så ham. Han stod lige der. Lige foran mig. Kiggede ham dybt i øjnene. Han kiggede på mig. Eller gjorde han. Han vinkede til mig. Han afbrød vores øjenkontakt og krammede hende. Det var ikke mig han vinkede til. Det var hende. Han trak sig fra krammet og hans læber nærmede sig hendes læber...
NEEEJ STEFAN! NEEEEEEEEEEEEJ.....!

Jeg vågner med et SÆT. Kigger rundt og er forvirret. Han skulle lige til at kysse hende! Jeg kigger på min telefon. Klokken er 05.36 og jeg har 13 ubesvarede opkald fra Stefan og 15 ubesvarede opkald fra Andreas.

Jeg tager en dyb indånding og ringer op til Stefan.
"EMMA!?" Råber han samme ham tager telefonen.
"Ja?" Siger jeg træt.
"HVOR ER DU?"
"Derhjemme. Hvorfor råber du? Er der noget galt? Andreas har også ringet til mig"
"Jeg kommer og henter dig! Vi er på hospitalet"
"Øhh... Okay. Er du okay? Er Andreas okay?"
"Ja. Jeg forklarer når jeg kommer"

Jeg er virkelig forvirret lige nu! Stefan er okay. Andreas er okay. Men de er på hospitalet?

Jeg tager tøj på.

10 minutter efter kommer Stefan. Vi tager hen på hospitalet og jeg ser Andreas. Han løber hen til mig og giver mig en krammer. Han trækker sig, og han har tårer i øjnene.
"Hva så?" Spørger jeg
"Kom" snøfter han og trækker mig ind på en af stuerne.
Der ligger mine forældre med skræmmer på hele kroppen og med slanger i næsen. Jeg går fuldstændig i chok, så jeg står bare og stirrer.
En tåre triller ud af mit ene øje, og jeg kigger på Andreas der står bag mig.
"Hvad er der sket?" Spørger jeg stille.
"De var på vej hjem fra sommerhuset. Så var der en bil der kørte ind i deres bil, så bilen trillede ud på marken. Nu ligger de her, og skal blive her i en uges tid"
"Hvad så med Magnus!? Var han ikke med?"
"Nej. Han var heldigvis hjemme ved bedstemor og bedstefar. Der bliver han nok også indtil mor og far kommer hjem igen"
"Okay. Skal du i skole i dag?"
"Nej... Jeg bliver her, men jeg synes at du skal tage i skole og du kan tage Stefan med"
"*hvisker* men vi er ikke sammen mere"
"Hvad!? Hvorfor?"
"Forklarer senere"
"Okay. Vi ses"
"Hej hej"

Jeg tager hjem igen for at gøre mig klar til at komme i skole om en times tid. Jeg kommer lidt for sent, men det er der jo en grund til.

-

Jeg går ind på skolen. Der er ingen mennesker på gangen til at viske om mig der går forbi. De sidder allesammen inde i deres klasser.
Jeg kommer ind i klassen. Inden jeg åbner døren kan jeg høre at de larmer en del, men lige i dét jeg træder ind i klassen bliver der stille. De kigger allesammen på mig i lidt tid, og efter det begynder de at viske. De kigger ned på Stefan som sidder bagerst i klassen, og derefter på mig. Jeg sætter mig på min plads og tager min Macbook op af min taske.
"Øhm... Hej Emma" siger min lærer nervøst.
"Hej" siger jeg stille.

Jeg kigger ned på Stefan som sidder og skriver et eller andet på sin computer. Ingen af de andre bruger deres computer, så det undrer mig.
Min lærer giver tegn til mig, om at hun lige vil snakke med mig, så vi går lige ud på gangen.

Min lærer er ret ung, og jeg ved at jeg kan snakke med hende, ellers ville jeg ikke fortælle hende det.

"Er alt okay, Emma? Du plejer at være her til tiden og du plejer at være glad og smilende"
"Det er bare....det har været en ret hård weekend og så startede dagen ikke ligefrem fedt"
"Hvad så?"
"Det første er lidt personligt, men mig og Stefan er ikke sammen mere. Du hr sikkert hørt historier osv rundt i krogene. Og ja, så startede dagen med at jeg blev kørt på hospitalet hvor begge mine forældre ligger og har skræmmer på det meste af kroppen og med slanger i næsen. De kørte galt på vej hjem fra sommerhus"
"Ej, det er jeg da ked af at høre... Hvordan har Andreas det?"
"Han er ved dem nu"
"Okay. Du må sige til hvis du lige har brug for en pause. Så kan du sætte dig herud på gangen, ikke?"
"Jo. Og tak"

Vi går ind i klassen og alle kigger på mig. Undtagen Stefan. Han sidder og kigger i sin computer.

Jeg åbner min computer og ser at jeg har fået en besked fra Stefan på messenger:
"Hey Emma. Jeg er virkelig ked af det med dine forældre, og jeg er her for dig! Ved godt at der har været lidt knas mellem os, men jeg tror at jeg er ved at komme ovenpå igen. Jeg har snakket med Alex, og han har lovet mig at han aldrig gør det igen. Der går nok lidt tid før vi sådan kan blive kærester igen, men jeg elsker dig stadig"

Jeg kigger ned på ham, og vi får øjenkontakt. Jeg smiler til ham og han smiler til mig.

-

Vi får frikvarter. Jeg går ud i cafeteriaet og køber en sandwich.

Jeg sætter mig ved at bord. Alene. Isa er syg og Stefan sidder med Jones og Oskar.

Louise kommer hen til mig. Det er en pige der går i min klasse, men som er meget stille. Jeg har egentlig aldrig snakket med hende.

"Er der noget galt?" Siger hun stille mens hun sætter sig ved siden af mig.
"Narh" siger jeg og kigger ned.
Hun siger ikke rigtigt noget i lidt tid, men pludselig siger hun: "Er det rigtigt at dig og Stefan ikke er kærester mere?"
"Ja... Det er det..."
"Det er jeg da ked af at høre"
"Du har vel hørt det over det hele"
"Tja... Det er lidt det som alle snakker om lige nu"

Hun rejser sig. Jeg bliver siddende.

Jeg får en notifikation fra facebook om at Oskar har tagget mig i et opslag.
Jeg går ind på facebook og læser det der står på opslaget.
"Tag den smukkeste pige du kender"

Jeg smiler og kigger over på ham. Han kigger også på mig. Han blinker til mig og jeg bliver helt rød i hovedet.
Jeg kan se at Stefan vil sige noget til Oskar men han kan ikke få hans opmærksomhed. Han kigger på ham og ser at han kigger på mig.
Stefan kigger på mig med et "Hvad foregår der?" blik.

Jeg går ind i klassen. På vejen står der bare et HAV af piger der står og visker. Jeg ved jo som sædvanlig godt hvad de snakker om. Mig. Og. Stefan... Men det er jeg jo vant til.

-

Jeg får fri, og tager direkte hjem. Eller det passer ikke. Jeg smutter lige forbi fakta for at købe en frysepizza til mig og Andreas.
Jeg tror at Andreas er kommet hjem men jeg ved det ikke.
Én ting jeg så ved, det er at jeg skal tidligt i seng.

Andreas er kommet hjem. Han sidder og spiller PlayStation i stuen.

"Hey Andreas"
"Hey Em. Hvad så?"
"Tja..."
"Var der nogle der spurgte ind til dig og Stefan?"
"Du kender dem. De har fået alt at vide. Af en eller anden jeg ikke ved hvem er"
"Men hvad er det der er sket?"
"Det er fordi.............og så holder vi en pause nu"
"Okay. Det er jeg da ked af at høre, men hvis det er det der er bedst. Husk så lige at tænk dig om, ikke?"
"Jo jo... Jeg aner heller ikke hvad det var jeg havde gang i"

Jeg lægger mig op i min seng for at se Netflix. Min telefon brummer. Jeg har fået en snap fra Louise. What? Hun sender aldrig snaps til mig.

"Ej hallo! Har du hørt at Emma og Stefan har slået op, fordi Emma havde snavet med Alexander? Så kan det være at vi andre ENDELIG har en chance hos Stefan! Dengang Emma ikke gik på skolen havde man en meget større chance ved Stefan fordi han flirtede med alle"
Jeg er meget forvirret lige nu.
"Øhh hvad!?" Svarer jeg hende.
"Nårh ups... Ikke tik dig😐" skriver hun.
Det svarer jeg ikke på, men bliver en lille smule irriteret på hende.

Nå, men nu vil jeg sove.

Godnat<3