Meet and Greet

197 5 1
                                    

Da han kommer spurtende hen til mig krammer han mig og siger
(Deres samtale)
M: Heej
L: Øhm hej?
M: Det er mig Martinus
L: Ja det ved jeg
M: 2 sekunder
Pling, jeg har fået en besked fra Martinus
M: Kig op
L: Det er bare ham der Martinius
M: Ja det ved jeg for det er mig
Jeg var mega chokeret, jeg kom ud af min trance da Laura ruskede i mig. Jeg kiggede på Martinus og krammede ham, først var han forvirret men så krammede han med. Vi træk os på samme tid "Jeg kan virkelig ikke fatte at det er dig" sagde jeg glad.
"Jeg kan heller ikke fatte det det er vildt endelig at møde dig" sagde han. "Ej hvor er jeg bare mega glad" sagde jeg. "samme her og du er meget pænere i virkeligheden" svarede han. "Tak Tak I lige måde selvom jeg ikke har set et billed af dig" svare jeg. De andre står bare og kigger forvirret på os, "Jeg har skrevet med ham i lidt tid så det er der for at jeg er så glad" forklare jeg. "Nårh.... EJ DU HAR SKREVET MED MATINUS GUNNERSEN!!" Skriger Josefine. "Ja jeg har, han har bare et problem med at sende hjerte" griner jeg og prikker ham med albuen, han rødmer og kigger ned i jorden.

~~Martinus' synsvinkel~~

Jeg står og kigger meget akavet ned i jorden fordi altså... Jeg kan rigtig godt lide Lena hun virker virkelig sjov, sød og pæn men hun føler sikkert ikke det samme for mig plus vi bor i hvert vores land såe det vil aldrig kunne fungere. Det er først nu at jeg opdager at alt den tid jeg havde med Lena er brugt så jeg skynder mig at kramme hende "farvel Lena" hvisker jeg. Hun når ikke at svare før at hun bliver ført væk at en vagt.

~~ næste dag~~

Jeg savner hende så meget, hvorfor kunne hun ikke bare bo i Trofors. Jeg tænkte på om jeg skulle skrive til hende, men uden at jeg vidste af det gjorde mine fingre det bare.

M: hej❤
L: hej Martinus❤
M: Hvad laver Du?
L: keder hvad med dig?
M: same❤
L: sorry jeg er nødt til at gå min mor har en vigtig nyhed
M: Ok vi ses smukke❤

~~Lenas synsvinkel~~

Jeg går ned til min mor, hun og Mikkel sidder i sofaen med et ansigtsudtryk som jeg ikke kan læse. Jeg sætter mig ned og kigger forventningsfuldt på min mor og mikkel da min mor siger.

~~Hvad tror i det er at hun siger. 433 ord~~

Wrong Number // Marcus og Martinus//Where stories live. Discover now