"Hej" siger han. "Hej?" Svare jeg. "Dejligt at se dig igen" siger han. Hvad... jeg kigger lidt på ham igen og så finder jeg ud af hvem det er... "MARTINUS!" udbryder jeg glad og krammer ham. "Jamen hej Lena" griner han og krammer med. "Fuck jeg har savnet dig" griner jeg. "I lige måde" siger han. min mobil siger plingg, det er min mor.
(Deres samtale)
M: Du skal hjem nu, vi skal spise om lidt
L: Ok kommer nu jeg skal bare lige sige farvel til en.
M: Ok vi ses skat
L: Ja vi ses
(samtale slut)
"Martinus det var rigtigt hyggeligt at snakke med dig men jeg skal hjem og spise" siger jeg. "Ok så ses vi i morgen" svare han. "Ja det gør vi" siger jeg. vi følges hjem da vi åbenbart er naboer. Jeg går ind og spiser med min mor og Mikkel. "Nå hvem var det du skulle sige farvel til?" spørger min mor midt i maden. "Jeg skulle bare sige farvel til en dreng jeg mødte" siger jeg. "EN DRENG ER HAN SØD OG LÆKKER!!!" udbryder mor. "han er vel sød nok, og han er da lidt pæn" siger jeg. "uuuuhhh er det din nye kæreste" griner Mikkel. "styr dig selv Mikkel vi er bare venner" svare jeg og ruller øjne. "tak for mad" siger jeg og går. Jeg er inde på mit værelse og keder mig. Plingg, tjekker hvem der har skrevet. Martinus, jeg tager min mobil op og ser hvad han har skrevet .
(deres samtale)
M: hej<3
L: hej:)
M: kan du være sammen i morgen?
L: ja det kan jeg nok godt
M: fedt hvad tid og skal det være hos mig eller dig<3
L: det kan godt være hos dig hvis det er ok
M: det er det og du kan bare komme klokken 12:00<3
L: ok så kommer jeg der
M: fedt så ses vi i morgen<3
L: ja vi ses
(Samtale slut)
"Mor må jeg gerne gå hen til naboen i morgen" råber jeg. " Ja det må du gerne" svare hun. " Tak mor" siger jeg. Jeg glæder mig til at jeg skal hjem til Martinus i morgen. Jeg er træt så jeg gør klar til at gå i seng jeg tager mit nattøj på og børster tænder.
(Hendes nattøj)
~~næste dag~~
Jeg står op da min LORTE alarm ringer, jeg husker på hvad jeg skal idag så jeg skynder mig at tage et bad og så tager jeg det her på.
(Hendes outfut)
Ja jeg ved det det er ikke så kreativt i farver men jeg elsker sort såe. Klokken er 10:30 så jeg begynder at synge og spille guitar til en af mine egne sange som hedder "a thousand years "
"Heart beats fast
Colors and promises
How to be brave?
How can I love when I'm afraid to fall
But watching you stand alone?
All of my doubt suddenly goes away somehow
One step closerI have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand moreTime stands still
Beauty in all she is
I will be brave
I will not let anything take away
What's standing in front of me
Every breath
Every hour has come to this
One step closerI have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand moreAnd all along I believed I would find you
Time has brought your heart to me
I have loved you for a thousand years
I'll love you for a thousand more
One step closer
One step closerI have died everyday waiting for you
Darling don't be afraid I have loved you
For a thousand years
I'll love you for a thousand moreAnd all along I believed I would find you
Time has brought your heart to me
I have loved you for a thousand years
I'll love you for a thousand more".Da jeg var færdig hørte jeg nogen klappe, jeg vendte mig forskrækket rundt og så... Martinus. "Hvad laver du her" spørger jeg. "jeg tænkte at jeg ville hente dig" svarede han. "ok men hvem lukkede dig ind" spørger jeg. "Det gjorde din mor" svarede han. "Har du selv skrevet den sang og du er mega god til at synge" spørger han. "Ja det har jeg men jeg er ikke god til at synge" siger jeg. "jo du er, du burde da blive sanger" siger han. "Tak men nej tak jeg er altså mega lort til at synge" svare jeg. "Så siger vi det" siger han. "nå skal vi gå hjem til dig" spørger jeg. "ja det kan vi godt" svare han og så går vi. Vi er lige kommet in af døren og det første jeg ser er en lille pige nok deres lille søster, og så ser jeg deres mor og far og Marcus. "Vi er hjemme" råber Martinus. Marcus ser på os og kommer hurtigt hen til os. "Hej Marcus" siger jeg. "Hej...navn" siger Marcus. "Lena" griner jeg. "Nåårh er det dig Martinus hele tiden taler om" siger Marcus. "ja det tror jeg hvis han siger Lena" griner jeg. "Det gør han" griner Marcus. Vi går op på Martinus' værelse. Da vi kommer der ind er det ikke som jeg havde troet, det er meget mere rent end et normalt drenge værelse, som bare plejer at være meget rodet. "Nå hvad har du lyst til at lave" spørger Martinus. "Det ved jeg ikke" svare jeg. "Kan du lide FIFA" spørger han. "Ja jeg elsker FIFA" griner jeg. Han ser meget overrasket ud. "Jamen ok så lad os spille og gør dig klar til at tabe" siger han. "Så siger vi det" griner jeg. Vi begynder at spille, vi griner og snakker i lidt tid. Lige nu står der 7-2 til mig og der er 5 minutter tilbage af kampen (Jeg ved ikke hvordan det er i FIFA såe jae😂). Jeg vandt og jeg har aldrig set nogen være så sure over at de tabte til en pige men han er den første. "Shit du er god" udbryder han. "Jeg er ikke god jeg er en mester" griner jeg. Døren bliver åbnet og Marcus kommer ind. "Hvad sker der" spørger han. "Jeg vandt over Martinus i FIFA" griner jeg. "Nårh men Lena kan du lige komme med mig ud på gangen" spørger Marcus. "Jo det kan jeg godt" svare jeg. Vi går ud på gangen. Marcus kigger på mig seriøst og siger.
~~her er et kapitel. Der er 1111 ord ~~
YOU ARE READING
Wrong Number // Marcus og Martinus//
FanfictionLaura får en besked fra en ukendt person, hun skriver med ham i noget tid og får et godt venskab til ham men kan hun få mere end et venskab.