Thea Bailey Smith er halvt norsk og halvt engelsk, hun bor i den lille by Trofors, hun er bedste venner med Frida og Marcus.
Men er det altid let at være venner med en, nå man er helt forelsket i hans tvilling, mit svar er helt klart nej det er det...
Lige nu er jeg på vej ind af døren til skolen sammen med Frida, vi følges nemlig altid sammen i skole. Vi går ind, "ej glæder du dig ikke til at se Marcus igen" Spøger Frida, han har lige været på turné hele sommer ferien og kom hjem i går "jo selvfølgelig gør jeg det, det er jo snart 3 måneder vi sidst har set ham" "Hvorfor skulle jeg ikke det" forsætter jeg "det var bare et spørgsmål" der var en vildt akavet stilhed, og du ved hvor meget jeg hader akavede stilheder" griner hun "sorry" griner jeg tilbage. Vi kommer ind i klassen sammen og ser Marcus, han sidder med ryggen til, så han har ikke set os, "skal vi ikke skræmme Marcus" Spøger/hvisker jeg til Frida hun nikker og griner stille. Vi lister om bag ham, jeg viser med mine fingre 1.... 2 .....3 .... nu "BHØØØH" han hopper op af stolen og skriger som en pige (PS. Vi er lidt mærkelige nogen gange) og krammer os, lige da Marcus giver slip falder vi ned på gulvet og griner... 1 min. vi ligger og griner... 5 min. Vi ligger stadig og griner... 8 min. Vi prøver og få vejret... 10 min. Vi er kommet op og stå... "hej" griner vi igen, "Hvad var det lige for noget" spørger han undrene men sjovt blik i øjet, "ik noget" grine vi i kor. Vi bliver afbrudt af den irriterende klokke ringer, så vi sætter os på vores pladser, og vores lære kommer ind af døren vi har engelsk, vi har også hende til historie så vi laver næsten altid projekter der handler om historie altså bare på engelsk, vis det ikke er en overraskelse så er det første hun siger, når hun kommer ind af døren og har stillet sin varme kaffe på kateteret, er "gruppe arbejde" alle sukker højt. Jeg høre ikke rigtig efter men sidder i min egen verden, "I skal i grupperne" Blah blah blah. Hun er egentlig en sød nok lærer og sådan, men han plapre bare løs om alt ting, jeg kommer til at sidde og tænke på mit crush, det er egentligt ret dumt, jeg er mega gode venner med hans bror, og så alligevel kan jeg næsten ikke være omkring ham uden at dumme mig for vildt. Jeg vågner op igen da jeg høre mit navn råbt op "Thea og... ... Martinus" jeg stivner da jeg høre det, jeg for lyst til at sætte mig og græde i et hjørne hvor ingen kan se mig, især ikke Martinus. Det er ham, det er ham der er mit crush. Frida kigger hen på mig med medefølene øje mens jeg prøver at sidde stille på stolen. Jeg for overtalt mig selv til ikke at styrte ud af døren, det er nok ikke det smarteste at gøre i den her situation.
Da alle grupperne er læst op begynder alle at rejse sig, jeg går direkte hen imod Frida, hun kigger på mig med de der øjne som om hun både er chokket og ked af det på mine vegne. "Fed start på en mandag morgen" ja og det er mandag jeg freaking dør, ja jeg siger freaking, det er mærkeligt i know, men jeg bander altså ikke. "ja det siger du ikke" siger hun og holder en pause vi kigger begge hen på Martinus, han står med armen om hans kæreste liv jeg føler hurtigt et stik i min mave. Hun er nok den mest populære pige på den her skole hendes far er vildt rig, og hendes mor er en vildt dygtigt advokat. Jeg forstår godt Martinus, hun er flot, meget endda, hun er høj brun og blond. Man forstår godt hvorfor hun er model. Hun er vildt heldig hun har et perfekt liv, hun gør som hun vil, hun for alt foræret. og så er hun kærester med Martinus.
Jeg kan ikke se hans ansigt fordi han står og kigger ned i jorden, da han kigger op ser han mig dybt i øjnene, jeg kigger hurtigt hen på Frida "Tror du han så vi kiggede på ham?" spørger jeg nervøst... Han begynder at snakke med de andre igen. "det tror jeg, han tror sikker at det er fordi du venter på at han kommer hen så i kan vælge et emne."
(Liv )
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Shit han kommer her hen" siger hun nærmest panisk. "ANANAS" hvisker jeg panisk "... Hvad gør jeg, hvordan ser jeg ud....." mere når jeg ikke at sige før han er henne ved os, jeg stiller mig ret op og smiler nervøst. "hey Tess skal vi komme i gang?" spørger han "Øhhhh.... j... ja" siger jeg. Man jeg lyder dum, jeg hader mig slev for mit crush på ham for det er så dumt. Vi er lige på vej ud af døren ud på gangen for at finde et sted at sidde da liv kommer hen til os "Hey skat, kan jeg lige låne Thea" spørger hun Martinus om, jeg ved ikke om i nogen sinde har hørt hvordan en rigtig bitch snakker, men det er ikke sjovt...
"jo selfølgelig" men intet efter han ser heller ikke glad ud, mere han ser mere nedtrygt og halv gnaven ud. jeg står i mine egne tanker og lægger slet ik mærke til at jeg står og stirrer på ham. "Thea søde" siger hun og knipser med hendes fingrer foran mit ansigt, jeg kigger hurtigt hen på hende "kom" siger hun irriteret hun lyder næsten sur...
"Vi skal snakke" siger hun på en sygt bitch'et måde "okay" svare jeg stille, hun trækker mig med ind i et ledigt lokale, ønsk mig hel og lykke!!
Tusind tak fordi i vil læse læse det første kapitel i min historie håber i vil følge med i resten af denne FF!! Jeg tror at der ca. kommer to eller tre kapitler op om ugen, men der vil selvfølgelige også være dage hvor jeg ikke kan nå at skrive, hver kapitel vil ca. være 800 - 1000 ord.
