The Golden Wolf

Kapitel 1

Heii

Dette er så min allerførste historie så håber at i vil tage rigtig god imod den.

ved ikke selv hvor god den bliver,men håber at i vil følge med.

BTW: der vil med stor sandsynlighed være et flashback i hver episode sååå.

----

Hej 

Mit navn er Claire og jeg er bare en helt normal teenage pige eller... næsten helt normal. Jeg er faktisk en ulv... yes you hurt it guys. I'm the big bad wolf. Haha... just Kiding.

Ej.... ja jeg er 16 år og skal til at starte i high school efter den lææænge savnede sommer, men der skete nu alligevel noget mærkeligt den sommer....

----

5:00 in the morning...

Jeg står som altid op kl.5 om morgenen og det er slet ikke unormalt.... eller ihvertfald ikke for mig. Jeg er i forvejen en meget energisk pige,men det at have en ulv der bare er virkelig hype for evigt og altid, pynter jo bare super godt på det...haha.

hele pointen med at stå så tidligt op er at komme ud at løbe en laang tur i skoven (på vores teretorie) med en af mine allerbedste barndomsveninder Molly. Det skal så lige siges nu.... ja Molly er en ulv ligsom mig,men så samtidig ikke ligsom mig. Altså jeg bor sammen med min mor og lille søster..og ja vi er alle 3 ulve. Molly derimod er plejebarn og har været det siden hun var spæd, så hun er den eneste ulv i sin familie. Vi mødtes for første gang da hun flyttede hertil i hvad var det, 3.klasse og vi kliggede med det samme. Resten af klassen synes at vi var lidt mærkelige og det kan jeg da faktisk godt forstå.

Kl 5:30

SHIT

jeg er sent på den...

Jeg løb neden under og skyndte mig i forbifarten at tage et stykke tørret kød,min store sorte hoddie og mine løbesko. Molly stod som sædvandlig ved det store døde træ,som jeg ærligt talt ikke kunne huske om var et ege eller kastanjetræ.

 "Du er sent på den" sagde Molly

"Ja, jeg glemte vidst tiden igen" sagde jeg

" Når,men skal vi ikke bare komme af sted" sagde Molly

Og i det samme styrtede hun af sted. Hun ved godt hvor meget mig og min ulv elsker at løbe om kap og om hvor meget vi elsker at vinde. Jeg styrtede efter hende,havde ikke i sinde at tabe. Min ulv ville aldrig tilgive mig for det.

Mens vi løb skiftede vi langsomt,men sikkert til vores ulveform og styrtede afsted side om side. Ingen af os ønskede at tabe dette løb. Vi løb og løb. Vi elskede det. Jeg elskede det. Vores poter slog gnister. Vores ulve løb side om side og sendte hinanden farlige,dog kærlige blikke. Vi løb flere kilometer. Min families og mit teritorie var stort flere kvadrat kilometer faktisk. Først 30 minnuter og så en time.

Vi stoppede til sidst ved den store bakke med udsigt ud over hele byen. Vi kaldte det verdenstop. Vi lagde os ned på jorden ved siden af hinanden og kiggede ud over byen. Hendes rødbrune pels skindede i morgendagens klare stråler. Og min gyldne pels glimtede,som om nogen havde hældt en hel dåse glimmer ud over mig.

Vi lå på verdenstop hvor vi langsomt skiftede tilbage til vores normale menneske skikkelser. Jeg har ingen ide om hvor længe vi bare lå der og snakkede og diskuterede om hvem der vandt og om hvordan første skoledag idag kom til at gå oven på alt det der var sket her i ferien. Vi lå der bare og snakkede mens vi kiggede på den guddommelige solopgang.

                                                                                        FLASHBACK

Det var lige midt i sommerferien da det skete... vi var bare på en helt normal 4 kløver tur (det er det vi kalder det når vil alle 4 er sammen, 4 kløveren består af Molly,Sille,Rebekka og jeg). Vi vart ude i skoven på vores teretorie,da vi ( og med vi mener jeg Molly,Rebekka og Jeg) pludselig kunne dufte en yderst velkendt, men nu alligevel fuldstændig fremmed lugt...Lugten af forvokset vovse....

                                                                                     FLASHBACK SLUT

Efter solopgangen tog jeg mit stykke tøret kød frem, delte det i 2 og rakte det ene stykke til Molly.

Efter at vi havde spist gik vi langsomt,men med faste og beskutsomme skridt tilbage til mit hus...

-------

Hej igen ja dette var så første kapitel. Håber virkelig at i vil nyde denne historie

Ses i næste kapitel

ADIOS AMIGOS