The Golden Wolf

Kapitel 3

Heiiii

velkommen til kapitel 3

håber at i vil kunne lide det

-----

Vi fortsætter med at gå mod skolen. Efter lidt tid er vi faldt i en slags snak om hvordan vi skal klare os igennem denne skoledag. Vi skal både overleve lærerne, de håblæse andre elever og så måske også denne nye fremmede ulve flok.

"hvad tror du der sker hvis nogle fra den nye flok kommer i skolen" Kommer det fra Molly. Hendes stemme er bange,næsten skælvende.

"Det ved jeg ikke rigtig. Har jo aldrig selv mødt ulve fra en anden flok før... vi må vel bare håbe at hvis de kommer så må vi vel bare prøve at undgå dem" Siger jeg næsten selvsikkert

"men hvad hvis de kommer over til os og vil snakke" siger Molly skræmt. det er næsten lige før at hun begynder at hyperventilere.

"rolig nu Molly. Ingen grund til at gå i spåner over det. Det er jo ikke lige frem fordi at de bare kommer vadende over til os og begynder at snakke eller true os" siger beroligende, men alligevel med en lille røst, som jeg bare ikke kan holde tilbage.

Med de ord sagt bliver Molly stille. Jeg kan mærke på hende at hun nu er en smule mere rolig,men stadig bange for hvad der kommer til at ske. For at være ærlig er jeg også ret bange.

Vi har nu gået i hvad 10 min da vi møder et vindpust som for det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig. Molly kigger lynhurtigt på mig. Hendes øjne lyser af frygt og foragt og jeg kan se at hun kæmper voldsomt med at holde tårene tilbage. Lidt ligesom dengang til halloween da vi var 7 og vi kom til at forskrække hende så meget at hun hoppede ind i en busk og sad der i næsten 2 timer. Kan allerede se at hun leder som en gal efter et gemmested hvor hun kan blive en til de er helt væk.

Vi har stået som fast fryst til jorden de sidste fem minutter. Overvejer om vi måske burde vænne 180 grader og løbe væk. Det eneste problem er bare at jeg ikke helt præcist ved hvilken vej lugten kommer fra. Det er som om at for vært vindpust møder jeg lugten af en fremmed ulv, men alligevel er det en anden ulv hver gang.

Molly har givet op på at finde ud af hvor lugten kommer fra og hun vender på en tallerken og løber grædende af sted. Jeg sætter efter hende ikke fordi at jeg vil have hende til at se frygten i øjnene,men fordi at jeg hvorfor der er så mange forskellige lugte.

"molly STOP" skriger jeg hæst

"jeg vil ikke det her" råber hun tilbage

jeg har altid været hurtigere end hende så jeg er hurtig til at indhente hende.

"Molly" siger jeg stille og tager fat i hendes arm og hiver i hende for at få hende til at stoppe op.

"Hvorfor stopper du mig" spørger hun hårdt og kigger på mig hårdt.

"Hør. Du kan ikke bare løbe af sted sådan" siger jeg voksent til hende

"Jamen...hvorfor?..." siger hun nu grædende igen.

"Fatter du det ikke molly. Vi er omringet..." siger jeg fast

hun kigger på mig med et meget skræmt udtryk i hendes øjne. Endnu et vinpust rammer os. Et til og et til. Jeg ved at cirklen de har omringet os i bliver mindre og mindre.

Der går nogle minutter ind til vi kan se de fremmede ulve so har haft os omringet det sidste kvarter. Og da de er nogle lunde inde for skrige rækkevide kan jeg se at de bare er teenagere,ikke meget ældre end os.

"i er vidst kommet lidt på afveje" kommer det pludseligt fra en bag os.

Jeg vender hurtigt rundt for at møde min fjende lige på og hårdt. En høj,mørkhåret dreng står overfor mig med et kækt smil på hans læber og et grindene udtryk på hans ansigt.

-----

Det er alt for denne gang.

håber at i kan lide kapitlet'

Adios