livet efter

- kapitel 2 Sige det til ham

Marinettes: Pov.

Jeg løb op af trapperne til vores lejlighed og ind forbi Adrien og ud på badeværelset og låse døren.
Jeg hørte et bank på døren.
"Mari er der nogen galt? For du kom brasende ind og smækkede døren i" spørger Adrien bekymret.

"Nej jeg har det fint"siger mens en tåre løb ned af kinden.
"Okay, men Mari vil ​du ikke lukke mig ind?" spørger han med en stemme jeg ikke kan sige nej til.

Så straks jeg låste døren op styrtede han ind og så at en tåre trillede nedad min kind.
Han skyndte sig over til mig, og giver mig et kram og det for mig til at græde endnu mere ind jeg gjorde i forvejen.

"Shy Mari det skal nok gå​, hvad er der sket siden du græder" siger han trøstende.

"Jeg er bange for at du ville forlade mig hvis jeg siger det" svarer jeg grædende og slår ham i bryste, han tager fat i mine hænder så jeg ikke kan slå ham, han trækker sig ind i et kram så jeg falder til ro.

Han løfter mit hoved op så jeg kigge op i hans grønne øjne.
"Hey Mari, det kommer ikke til at ske lige meget hvad det er" siger han

"Okay, du ved hvor sur og trist jeg har været på det seneste og jeg har meget kvalme når jeg står op om morgen og at min periode er en uge forsinket" siger jeg og han nikker som han godt ved det, han gør tegn til at jeg bare kan fortsætte.

"Jeg tog over til Alya og sagde det, hun tog mig ud til supermarkedet og købte denne her til mig" siger jeg og viser ham gravilites testen.
Hans ansigt lysende op da han så de to lyserøde streger.

"Hey Mari hvis du tror jeg vil smutte så tager du fejl for han eller hun er lige så meget min som din okay" siger han og tørrede min sidste tårer væk, og giver mig et kys og et langt kram.

"Adrien" siger jeg da vi ligger inde på sofaen i hinandens selskab,
"Ja, hvad er der My Lady" spørger han,
"Jeg har tænkt på om hvornår vi skal sige det til vores venner og familie" "Kan vi ikke sige det når vi har været til den første tjek op" spørger han, jeg nikker som et ja tegn.