Small places

Kaos

Lyden af De knækkende grene, lød tomme og rungende i den store skov. Den sorte skikkelse gled om bag det store træ, og holdte nøje øje med omgivelserne omkring den.

- "omg hørte i også det!" Aiden kiggede skræmt på de andre.
- "hvorfor skulle nogle skyde med deres pistol så sent om natten" Zoe kiggede bange rundt om sig.
-" jeg tror ikke at de bare skød med pistolen for sjovt" Jonas kiggede på Zoe som nu begyndte at græde.
- "er du sikker, det kunne være at personen havde nogle på besøg og så ville vise dem deres pistol" Aiden kiggede håbefuldt på Jonas.
- " Aiden vi er ikke længere i USA" Jonas trak Zoe længere ind mod sig. Hun begyndte at græde voldsommere.
Rundt omkring i de forskellige huse begyndte lysende at tænde en efter en, de havde alle hørt det, få minutter efter blev døren ned til kælderen åbnet og Jonas far trådte ind, han lod ikke til at lægge mærke til den halvtomme ølflaske, som stod i midten af den cirkel som de tre teenagere sad i, men skyndte sig istedet straks at tjekke om de alle var okay.
-" far hvad sker der?" Spurgte Jonas og kiggede op på sin far.
- " jeg har lige ringet ind på stationen, vi sender en patrulje rundt i byen" han sagde det med en dyb stemme, det var først nu Jonas lagde mærke til at hans far havde hans politi uniform på.
-" nej far du må ikke tage derud, hvad nu hvis personen stadig er der" Jonas fik tårer i øjnene.

Jonas kiggede ned i sengen som stod i det tomme hospitals værelse, lyden af en bippen kom fra en maskine som stod ved siden af sengen. Hans mors ansigt, var helt kridhvidt, en tåre gled ned af hans kind, "mor" hans stemme lød spinkel og lys, en tåre løb ned af hans kind, han strøg en finger hen over hendes hånd, men den var iskold og fik ham til at gyse. Han vendte sig om mod sin far, "hvad er der galt med mor?".
Jonas mor døde for 5 år siden, men ham og hans far var aldrig rigtig kommet sig over hendes død, Så det var stadigt et ømt punkt.

- " det skal nok gå sønnike" Jonas far strøg ham over håret og forlod derefter rummet.
Jonas brød sammen, Zoe trak Jonas ind i et kram for at trøste ham.
- "hvad skal vi gøre nu, jeg kan ihvertfald ikke sove" Aiden kiggede på Zoe som bare trak på skulderene som svar.
- "jeg vil være sikker på min far er okay" Jonas kiggede op.
- "hvad mener du med det?" Aiden kiggede på Jonas, han kiggede bare tomt tilbage.
- "mener du det Jonas, jeg ved altså ikke om jeg tør" Zoe kiggede på dem begge.
- "jeg kan også bare tage afsted alene, i behøver ikke tage med, jeg skal jo bare være sikker på min far er okay" Jonas rejste sig op.
I det sekund han rejste sig op lød endnu et skud, det rungede svagere end det sidste skud, de tre teenagere rejste sig alle og tog deres overtøj på, inden der var gået mere end 2 minutter stod de på gaden, og så hen af vejen i alle huse var lyset tændt, som om det var en helt almindelig aften, Zoe kiggede ned på sit armbåndsur, 3.15, man kunne se at  de alle tre viste at dette ikke var en helt almindelig nat. Zoe kiggede over på den anden side af hækken, i køkkenvindue stod hendes mor med et bedrøvet blik og kiggede rundt, lyset i vinduet lavede et sort omrids omkring hende.
- "jeg tror at jeg bliver nød til at tage hjem, så mine forældre ikke bliver bange for om der er sket noget med mig. Men vi ses imorgen" Zoe krammede dem begge og løb igennem hækken og om til hoveddøren.
   De to drenge stod nu tilbage og kiggede efter Zoe's skikkelse som forsvandt gennem hækken.
- "kom Lad os finde din far" Aiden begyndte at gå imod udkanten af byen...