Small places

Bliv hos... hos mig...

"Jeg ser dig, du kan ikke nå at gemme dig........ jeg ser dig"

"Hvorfor tror du jeg ved det?" Aiden virker irriteret.
"Fordi du siger at vi skal gøre noget ved det" Jonas krydser armene og kigger på Aiden.
" men jeg ved ikke hvad vi skal gøre jeg håbede faktisk lidt at i vidste det" han kigger ned på sine hænder og studerer hans lange smalle fingre.
"Det er okay Aiden, det er jo ikke din skyld på nogen måde, men vi kan prøve så tænk på alt der er muligt som kan hjælpe os til imorgen, jeg syntes i skal tage hjem og så få noget søvn så vi ikke er helt døde imorgen, husk vi skal stadig få fat på hende Skyler" Zoe smiler til både Aiden og Jonas,
Jonas rejser sig, "deal" han krammer Zoe og Aiden og går ud af døren.
Aiden krammer også Zoe, "vi får styr på det zoe bare rolig jeg vil gøre alt hvad jeg kan"han hvisker det ind i hendes øre,
"Tak Aiden" Zoe kysser ham på kinden.
"Farvel" Aiden trækker sig fra krammet og går mod døren,
"Vi ses, sov godt" hun smiler og krammer sig selv med sine arme for at holde varmen.
"Sov godt" Aiden forsvinder bag døren.
Zoe lægger sig ned på sin seng og kigger op på træ loftet, hun hvisker for sig selv.
"Far.... jeg skal nok finde dig, og jeg vil aldrig stoppe med at lede efter dig" hun lukker stille øjnene. Og lader drømmeverdenen omslutte hende...

"Fa.. far..... mo.. mo. mor..." Zoe vrider sig i sengen en dråbe sved glider ned af hendes tinding og lander på puden, hun er viklet helt ind i sengetøjet, og det klæber sig til hendes krop. I det samme sekund springer hendes dør op, hendes mor løber hen til hendes seng og rusker blidt i hende.
"Zoe... zoe.. vågn op, du drømmer bare" Zoe kigger forskrækket op på hendes mor, som blidt stryger hendes pande med hendes kølige hånd.
"Mor... jeg drømte at... at far blev skudt, og blev slæbt væk af nogle mærkelige me..mennesker" Zoe begynder at græde, hun begynder langsomt at vågne helt, da igår's hændelser kommer snigende mod hende.
"Zoe du må godt blive hjemme idag, du behøver ikke komme i skole" Zoe's mor aer hende på kinden. Zoe rejser sig hurtigt op i sengen,
"Men jeg vil afsted, jeg har en aftale med Aiden og Jonas" hun rejser sig fra sengen imens hendes mor holder om hende,
"Zoe stop nu, bliv hjemme... hos... hos mig" hun kigger bange og trist på Zoe men Zoe kigger istedet hen mod hendes skab som står vidt åbent.
"Hvad vil folk ikke tænke, Zoe din far er lige forsvundet?" En tåre løber ned af hendes kind,
"Mor jeg har brug for at komme afsted" Zoe smiler til sin mor og giver hende et stort kram.
"Okay hvis det gerne vil, skal du selvfølgelig også have lov" hendes mor smiler til hende,
Hun forlader rummet, Zoe kigger på uret, Jonas kommer over om cirka 15 min, hun skynder sig at gøre sig klar, efter 10 minutter kigger hun ud af vinduet hvor Jonas står ved post kassen med sin telefon i hånden...