Kapitel 3 - Lad ingen se din smerte.

84 3 0
                                    

Marcus havde sagt farvel til os allesammen. Inklusiv mig. Jeg kommer til at savne ham..
Han tager blidt om dør håndtaget, og holder godt fast om det. Alle står i stilhed og alle deres blikke er rettet mod ham. Han tager en dyb indånding, og trykker håndtaget langsomt ned. Jeg høre ham ikke puste ud.
Da han er helt nede ved fortorvet, ønsker jeg at han vil vende sig om og give mig det blik han altid sender mig. Det blik der siger, at alt nok skal blive godt. Men det er tilsynladene bare noget jeg drømmer om, da jeg ser ham åbne bildøren og sætte sig ind på chaufførsædet.
Han retter lidt på spejlene, og lader hans fod glide ned på motoren og trykke på den.
Han er næsten ude af syne, men jeg kan stadig høre bilens høje motor.
Jeg prøver at få min tunge og mit stemmebånd til at samarbejde for at jeg kan sige farvel en sidste gang. Men min stemme knækker.
En tåre sniger sig frem i min øjenkrog, og triller ned af min kind. Den opløser sig, da den fra mit kindben lander i kraven på min uld frakke.

Lorte kapitel! Ved det..

I'm not a killer.Where stories live. Discover now