I'm not a killer.

Kapitel 9 - Reddet.

Han rynker sine øjenbryn og skære tænder.
Jeg vender ryggen til ham. "Fortæl sandheden. Hvad vil du med mig?" Spørger jeg irriteret. Ud af min øjenkrog ser jeg at hans øjenbryn bliver slappe og der breder sig et lille ledt smil på hans læber.
Pludselig river han fat i min arm, og holder et stærkt greb om begge mine arme. Han sætter sin tommelfinger og pegefinger på min hage og løfter mit hovede så jeg kigger lige op i hans smukke ondskabsfulde øjne. "Du er så smuk når du er vred" hvisker han ondt med et smil på læben og ignorere mit spørgsmål.
I vrede bider jeg ham i fingrene og prøver at slippe væk, men han har stadig fat i mig. "Slip mig!" Råber jeg af ham.
"Slip hende!" Er der en bekendt mørk stemme bag ved mig der siger. Da Markus kigger op på personen, strammer han grebet om mine arme og hans øjne bliver vrede.
Efter kort tid med stilhed, ser hans ansigtsudtryk bange ud. Han giver slip på mig, og et splitsekund efter skubber han mig ned på det hårde kældergulv, og han sætter i løb den modsatte vej.
Det er Chris.
Han han løber hen til mig og stikker en hånd ned til mig. Jeg tager fat i den, og kommer op at stå. "Hvordan fik du ham væk?" Spørger jeg. Han trækker smilende en pistol op af lommen, men lader den ikke være oppe i særlig langt tid. Jeg griner lidt, selv efter den oplevelse.

Hvorfor er Markus sådan?