Player!

Ex-kæresten

Jeg vågnede op næste morgen med den største hovedepine. "Hvad skete der i går?" Spurgte jeg mig selv og rejste mig op. mit hoved dunkede, og jeg prøvede, at tænke tilbage.

Også gjorde jeg noget dumt. Noget meget meget dumt.

"FUCK" skreg jeg så hele huset sikkert kunne høre det.

Hvad fuck har jeg gjort?! hvad fuck tænkte jeg på?! FUCKING SNAVE MED ANTON?! HVORFOR VILLE JEG GØRE SÅDAN NOGLE IDIOTISKE TING?!

Jeg gik neden under i stuen. Mit hår var uglet, og jeg så helt død ud. Der var ingen hjemme. Det er der aldrig. Jeg gik op igen og skiftede tøj, jeg tog et par jeans og en t-shirt på.

Altså det var ikke fordi jeg ikke kunne lide Anton. Anton er en pisse sød fyr, men det gik ALT for hurtigt og kan ikke helt lide ham på den måde endnu.

Pludselig ringede min telefon. jeg kiggede på hvem det var. Der stod Anton <3. Jeg var slet ikke i humør til at svare. Jeg ringede til Melanie og spurgte om hun ville komme hjem til mig.

30 minutter senere stod hun ved min dør. Hun kom ind og jeg fortalte hende om hvad der skete til festen. undtagen den del, hvor at jeg kun gjorde det pågrund af Shawn. "dig og Anton ville være så cute sammen!" skreg hun begejstret. "men jeg ved ikke om jeg kan lide ham på den måde" sagde jeg. "men sagde du ikke han var en pisse sød fyr, så du ved jo ikke om der kan ske noget." Jeg kiggede ned i jorden. "se her, skat. Jeg ved at du stadig er ked af og skuffet over det der skete med Jason, men Anton er ikke Jason. Du burde give ham en chance." sagde hun og prøvede at trøste mig. Jeg smilte til hende "du er den bedste" sagde jeg og krammede hende. vi begyndte begge at grine. "jeg er på ingen måde klar til skole i morgen!?" brokkede jeg mig. "heller ikke mig" sagde hun og vi begyndte at grine. 

"skal vi holde en hyggeaften" spurgte jeg hende. "OMG, totally!" skreg hun og vi begyndte at grine. Vi tog vores punge og tog til supermarked.

jeg kiggede på slik, mens Melanie gik rundt for at lede efter ansigtsmasker. Jeg kiggede til siden og så en skygge af en person. Jeg kiggede væk, men to sekunder efter kiggede jeg igen, da jeg vidste med det samme hvem det var. "Jason.." hviskede jeg. Han stod lige foran mig. "hvad laver du her?" spurgte jeg ham irriteret. "så dig komme ind i butikken, og ville bare se dit smukke ansigt" sagde han og prøvede at holde om mig, men jeg skubbede hans arme væk. "Jason har du ikke opdaget, at det er slut?" spurgte jeg ham. Han skulle til at sige noget, men jeg afbrød ham ""du har misbrugt mig op til flere måder. Jeg vil ikke se dit ansigt foran mig igen." Jeg kunne se vreden i hans ansigt "ved du hva!" skulle han til at skrige da Melanie dukkede op. "hvis jeg var dig, ville jeg gå lige nu" sagde hun truende og gik op foran mig.

"fucking luder, hvem tror du du er. Tror du kan komme her og bestemmer over mig. Hvis jeg vil se min kæreste har jeg lov til det!" råbte han af hende. "Jason jeg er ikke din kæreste" sagde jeg opgivende. Jeg havde en dunkende hovedpine og det blev lidt sort for mine øjne. "Ja, der hørte du det" sagde Melanie. "og hvis du ikke er ude af mit fjæs inden 5 sekunder, ringer jeg til politiet og skal nok få dig sat i fængsel på EVIG tid." sagde hun og begyndte at tælle. "5.." han stod der stadig og prøvede at få øjen kontakt med mig. Melanie tog sin telefon frem og først der blev han skræmt nok og gik sin vej.

"tusind tak" sagde jeg svækkende. "er du okay?" spurgte hun mig. "Ja, jeg har det fint lad os komme hjem." sagde jeg og vi gik begge op til køen. Nu var det blev helt sort får mine øjne og jeg kunne kun svagt høre ord.

"seksogtredive kroner, tak" 

"er du okay, frue" 

"frue?"

"frue"

"EN ELLER ANDEN RING TIL AMBULANCEN"

Jeg tog et hårdt fald også blev alt sort...