Charlie Wright's jul bliver en hel del mere kompliceret, da hun finder ud af, at hun skal bruge den sammen med en fyr, som har stjålet hendes navn og hendes vaniljekranse.
••••••••••••••••••••••••
#1 i jul - 01/12-2018
Vinder af The Danish Fiction...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Jeg fatter ikke det her," udbryder min mor. Jeg synker sammen i stolen. Til vores store held, var ingen af mine forældre hjemme i går, da vi kom hjem. Far havde en vagt som startede om eftermiddagen og sluttede omkring 24 timer senere. Det er derfor han er hjemme, og han kan sidde overfor Flynn og jeg med sammenflettede fingre og et blik, som jeg ikke kan læse. Mor var også på arbejde. Hun er ved at planlægge en stor fest for en meget rig mand. Manden ejer en hotelkæde eller noget, og festen skal holdes på et af hans hoteller, som er ret langt væk, så mor overnattede der. Men jeg kan love for, at hun er hjemme nu. "Du fik Charlie i problemer på hans anden skoledag på den nye skole, Charlie. Ved du, hvor slemt det er?" Udbryder min mor skingert. Jeg kommer til at fnise. "Det er ikke sjovt!" Min mor tramper frem og tilbage i stuen.
"Undskyld. Jeg kan bare ikke tage det seriøst, når du siger, at Charlie fik Charlie i problemer," griner jeg. Min far sender mig et træt blik.
"Lad vær med at kalde mig det," piber jeg. Ved siden af mig sidder Flynn og griner ned i sin hånd. Pis os. Nu ved han, at jeg er født det klamme navn Charlotte. Tro mig, jeg har intet imod selve navnet. Det er et flot navn. Men det passer ikke til mig. Det har det aldrig gjort. Jeg hedder Charlie. Ikke Charlotte.
"Hvordan kunne du starte en madkamp?" Spørger mor sukkende. Jeg vender mit hoved mod Flynn og kniber øjnene sammen.
"Flynn—"
"Næh nej. Du får ikke lov til at skyde skylden på Charlie. Han er vores gæst, Charlotte."
"Stop med at kalde mig det," min stemme bliver højere, som jeg bliver mere frustreret. Min mors øjne står i flammer.
"Jeg valgte dit navn, og jeg kan kalde dig det, lige når jeg vil," snapper hun.
"Uha, badass," fnyser jeg.
"Jeg ved godt, at du er vred lige nu, men du skal ikke lade det gå ud over Charlie," fortæller min mor mig skrapt. Jeg ser op på hende med min øjenbryn trukket sammen.
"Hvorfor er jeg vred?" Spørger jeg forvirret.
"Fordi Sean—"
"Du ændrer emnet nu," afbryder min far. Mor ser ned på ham. Alle sidder ned undtagen mor.
"Det ved vi begge, at jeg ikke gør. Alle har været så anspændte, siden Sean skred. Toby hader dig," mor ser på far nu, "og Charlie bruger alt sin tid på at holde sammen på familien. Hun bliver udkørt og starter madkampe i skolen. Og jeg... Jeg savner min søn, Monty," mor tørrer frustreret sine øjne. "Jeg vil have min søn tilbage."
"Din søn må tage sig sammen så," far rejser sig op.
"Han er også din søn," udbryder mor. "Og han bor på gaden i kulden. Det sner, Monty. Han ender med at... Han ender med at dø," mor snøfter, imens hun vifter med armene. Far træder et skridt tilbage.
