Onsdag - 12 december 2018

1.3K 79 123
                                    

Det er endnu en skole dag

Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.

Det er endnu en skole dag. Endnu en sidste time på dagen. Endnu en klokke som ringer. Endnu en eftersidning. Endnu en Flynn som snaver med en pige. Jeg sukker tungt, skubber mit hår om bag ørerne og går hen imod dem. Pigen står op af væggen, og Flynn har den ene hånd på selvsamme væg, ved siden af hendes hoved, og den anden hviler på hendes hofte. Jeg tager den ved siden af hendes hoved og hiver i den. Der kommer en forskrækket lyd fra Flynn, da jeg begynder at trække ham efter mig.

"Hvad laver du?"

"Eftersidning," svarer jeg simpelt.

"Jeg havde styr på tiden," brokker han sig, imens jeg fortsætter med at hive ham efter mig.

"Jeg er ligeglad. Du kan ikke efterlade mig med Chip i bare to minutter," fortæller jeg. Flynn fnyser. Vi når ind i lokalet, men der er ingen elever. Den eneste person i rummet er vores lærer Mr. Terrish. Han ser op fra nogle papirer. Så smiler han et skævt smil, som jeg ikke kan lide. Åh nej.

"I to har billedkunstlokalet," fortæller han. Hans øjne glimter ondt. Hvis han pludselig bryder ud i en høj "MUHHAHAHA" latter, bliver jeg ikke overrasket.

"Hvad?" Spørger jeg og giver slip på Flynn's håndled. Mr. Terrish nikker langsomt.

"I stedet for at sidde her i en time, får jeg jer til at udrette noget. Miss Wright, du ved, hvor billedkunstlokalet er, har jeg ret?" Spørger han ondt. Jeg nikker langsomt. "Så kom afsted, I har meget at lave. Jeg kommer klokken 16:30 og tjekker, om det er fint nok," forklarer han.

"Jeg hader livet," mumler jeg, før jeg forlader klasseværelset. Billedkunstlokalet er i den anden ende af bygningen. Jeg tramper vredt hen af gangen, imens jeg undgår at gå ind i alle de irriterende mennesker, som smiler, fordi de har fri. Jeg ved, at billedkunstlokalet er det rene helvede, når der har været undervisning. Jeg kan allerede se det for mig. Maling på alt. Bare massere af halvtørt maling. Flynn når op på siden af mig.

"Undskyld mig, men vil du forklare?" Spørger Flynn. Jeg mumler nogle irriterede ord.

"Nogle gange kan lærerene godt lide at sætte os til at lave deres arbejde til eftersidning, så de selv kan slappe af. Nogen har haft billedekunst, og nu skal vi rydde op for dem," forklarer jeg. Flynn sukker irriteret, og jeg nikker. Jeg kan endda forestille mig, hvordan Mr. Terrish tilbød at låne sine elever ud. Jeg hader ham. For evigt og altid.

"Jeg hader dine lærere," brokker Flynn sig. Jeg nikker. Vi går forbi musiklokalerne, hvilket betyder, at de kreative lokaler snart kommer.

"Ditto." Jeg ser ordentligt på ham. Hans hår er uglet. Hans læber er opsvulmede og pink, og kraven af hans skjorte er krøllet. Jeg himler med øjnene og sætter farten op.

"Hvad er der galt?"

"Intet," jeg vender mig om for at se på ham, så jeg går baglæns. "Absolut intet," gentager jeg, imens jeg mærker mit bryst krølle sig sammen til en papirskugle. Jeg åbner døren ind til billedekunst og sukker højt. Jeg kan se flere pensler, som bare ligger rundt omkring. Alt malingen står fremme, og nogle af dem har også stadig pensler i dem. Ting er bare smidt på gulvet, og her skal helt klart også fejes. Jeg undgår malerpletterne på det beskidte trægulv og begynder at indsamle de pensler, som ligger på bordene.

Merry Christmas, Charlie | ✓Where stories live. Discover now