Heartbreak Girl

Kap. 3 - Sleeping With Macgons

{A/N: ved ikke om jeg har sagt det, men det er sommer i starten af historien}

Nash's synsvinkel:

Hva' i al?! Hvad laver Bella og Cameron sammen?

"Øøhm? Bella? Hvaad... Hvad laver du?" spørger jeg. "Åh. M... Mig og Cameron faldt lige i snak" siger hun. "Hvad snakker du om? Vi skulle følges til festen?" siger Cameron. Jeg sætter mig ned. "Bella? Hvad sker der?" spørger jeg. "Jo... Jeg kunne ikke vælge så jeg tænkte jeg kunne følges med dig i starten og så gå hen til Cameron" siger Bella hurtigt. "Hvorfor sagde du det ikke bare?" spørger Cameron. "Det... Det ved jeg ikke" mumler hun. "Hør. Næste gang. Sig det lige. Men nu skal vi altså hygge os" siger jeg for at lette stemningen.

~næste dag~

Jeg åbner stille øjnene. Skole igen... Ugh... Men i det mindste skal jeg se Bella. Jeg valgte 'tilfældigvis' fysik, ligesom hende. Jeg går hen til Cameron og vækker ham. "Du skal op, sovetryne!" råber jeg. Han mumler et eller andet jeg ikke kan forstå, men stiller sig alligevel op.

Bella kommer gående rundt om hjørnet. Ja tak!

Bella's synsvinkel:

Nash og Cameron kommer gående hen mod mig. Jeg må simpelthen fortælle dem det! "Luke er blevet sindsyg!" siger jeg da jeg når hen til dem. "Hva' så?" spørger Cameron. "Han smadrede hans kuffert fordi vi skændtes i går aftes!" svarer jeg.

-Flashback-

"BARE FORDI DU KAN LIDE MIG BEHØVES DU IKKE VÆRE SÅ FUCKING OVERBESKYTTENDE!" råber jeg. "OG HVORDAN VED DU SÅ AT JEG KAN LIDE DIG?!" råber Luke. "JEG ER IKKE IDIOT. DU PUTTER HJERTER PÅ ALT DU SKRIVER TIL MIG?!" råber jeg. "OKAY! JEG KAN LIDE DIG!" råber han. "MEN JEG ER IKKE KLAR TIL EN KÆRESTE. OG JEG VIL FANDME IKKE VÆRE KÆRESTE MED DIG HVIS DU ER LIGESOM MIN FAR, HVILKET DU ER!" råber jeg. Han sparker til kufferten så den får et kæmpe hul.

-Flashback slut-

"Han er skuda sindsyg!" siger Cameron. "Ah... Sindsyg vil jeg nu ikke sige" siger jeg. Åh nej! Luke kommer gående rundt om hjørnet! Da han ser mig bliver hans ansigt mega surt. Da han går forbi mig får jeg en knytnæve i maven. "ER DU SINDSYG!" stønner jeg. Han vender sig om. "NEJ!" råber han. "HVAD ER DER I VEJEN MED DIG!" råber jeg da jeg får pusten igen. Alle på gangen kigger på os. Han slår mig i hovedet så jeg falder til jorden. "LUKE!" råber Zayn. Cameron får mig op at stå. "Undskyld Bella, jeg..." siger Luke. "Ved du hvad Luke. Drop det pis. Jeg bor hos Nash og Cameron den næste måned" siger jeg. Pis, nu er der blod på mit tøj{DaDirectioner}! Jeg går ud på toilettet og tørrer min næse.

Jeg sætter mig ned ved siden af Cameron. "Jeg sagde jo han var sindsyg" hvisker Cameron. Jeg griner. "Dit grin er nuttet" siger han, men det var vist ikke planlagt, for hans hånd ryger hurtigt op foran hans mund. Jeg griner endnu mere.

"Og så hælder i det i" siger vores fysiklærer. Vi har fået kittel og det hele. Rigtig fysikagtigt. Jeg rækker ud efter glasset, men det gør Cameron også. Vores hænder rammer hinanden. Ligesom i fiilm;o. Jeg kigger op på ham og griner. Han hælder det i glasset.

Cameron's synsvinkel:

Oh god, hvor er hun flot. Hun hælder noget i glasset, men falder pludselig om. "BELLA!" råber jeg. Alle vender sig om. "BELLA!" råber jeg igen.

"Hun faldt vist bare om. Jeg kan ikke se noget farligt eller mærkeligt på hende" siger skolesygeplejersken. Jeg bar Bella op til skolesygeplejersken efter jeg råbte på hende sidste gang. "Ikke noget som helst?" spørger Bella. Sygeplejersken ryster på hovedet.

~efter fysiktimen~

"Hvad skal du så nu?" spørger Bella. "Geometri. Dig?" siger jeg. "Fransk..." mumler hun.