Heartbreak Girl

Kap. 16 - Diary Reader.

~næste morgen~

Bella's synsvinkel:

Jeg har fået taget tøj på {DaDirectioner} og de andre sover stadig. Det gør alle vist... Jeg er lidt af et morgenmenneske. Jeg mærker på min hals. Halskæden! Den er væk! Jeg lagde den i skuffen på det gamle værelse! Nej nej nej!

Jeg overvejer ikke engang at banke på. Jeg åbner bare døren til Luke's værelse. De ligger allesammen i bare boksershorts. "Hvad fuck! Skrid ud med dig!" mumler Luke. Jeg løber bare over og åbner skuffen ved siden af hans seng. "Hvad laver du?!" mumler han. "Finder min halskæde!" siger jeg og finder den bagerst i skuffen. Jeg går igen.

Da jeg er kommet tilbage er Kris vågnet. "Hvorfor er du oppe?" hvisker jeg. "Jeg gider ikke sove mere" siger han. Godt svar. "Bare fordi i er morgenmenneske, betyder det ikke vi er!" mumler Chris. "Undskyld" hvisker jeg. Vi går ud på gangen.

Det kan godt være jeg ikke har fortalt det de sidste par uger, eller de sidste par måneder... Men vi får altså morgenmad og aftensmad her på skolen.

"Vil du med op og have morgenmad?" spørger jeg. "Klart!" siger han, og vi går op i kantinen.

Der er næsten ikke nogen på denne her tid af dagen. Jeg sætter mig ned ved et tomt bord. "Så. Hvor længe har du været her?" spørger han. "Hele tiden" siger jeg. "Hvor mange boede i, i starten?" spørger han.

Vi har snakket længe da Kris's telefon vibrerer. Vi er færdige med at spise. Han tager den op. "Det er min bedste ven. Han kommer i dag. Han hedder Brad. Min anden bedste ven kommer også i dag. Du skal lige se dem. De sidder nok i en bil" siger han og tager skypeopkaldet. Alle folk er gået, så det er kun os.

"Duude. Du er savnet!" siger drengen. Hans hår er rodet selvom han sidder i en bil. "Jeg er der om 10 minutter. Du snakkede om at Chris havde fortalt at David havde fortalt om en meega lækker pige?" siger drengen. Jeg kigger overrasket på Kris. "Indrømmet. Du er virkelig smuk" hvisker Kris. Tak da? "Den meega lækre pige... Sidder ved siden af mig" siger Kris. Han vender telefonen mod mig. "Undskyld det var... Men du er faktisk virkelig... Jeg må smutte!" siger han og ligger på. Jeg griner. Han skriver 'Adam' og én profil kommer frem. Den bliver hurtigt taget.

"Krisseeer. Jeg sad lige og tænkte på dig. Er der om 5" siger han mens han kigger ned. "Sæt den der" siger jeg og peger på glasset. Han sætter den op ad glasset. "Whassap, Adaam" siger Kris. "Hvorfor fuck siger du Wassap? Det er som om du er i gang med at sige noget midt i en rumkrig, og så... BUM! Så kommer der lige et rumvæsen du skal skyde ned. Zap!" siger jeg. "Dybt" siger drengen fra telefonen. "Dav" siger jeg.

Der kommer stemmer fra gangen og resten af værelset kommer. Jeg sukker og gør plads på bordet. Det var ellers lige så hyggeligt. Felix er den første der sætter sig. Jeg rykker tæt på Kris. "Er der kommet kæreste på?" spørger Adam fra telefonen. "Nej, jeg undgår min ekskæreste" mumler jeg. "Hold din kæft!" mumler Felix. "Selv" mumler jeg. "Nåh. Vi er her nu. Jeg kan se Brad. Vi ses om 2" siger han. Jeg stiller mig op for at gå dem i møde.

Da jeg ser to (flootte) drenge komme gående går jeg hurtigere. "Stooop!", siger jeg, "Jeg følger jer til jeres værelse. I skal vel bo sammen med os, ikke også?". De nikker. Jeg åbner døren til vores værelse. Først da jeg får et ordentligt kig på dem i lyset opdager jeg hvem det er. Adam. Adam fra min klasse, som flyttede i 6. Mit crush. Jeg var fortabt i ham. Altid. Men så flyttede han. Altså nu tænker i sikkert, jamen hvad med Tristan. Han var ligesom en 'Plan B'...

"Adam?!" siger jeg panisk da jeg går i panik hver gang jeg snakker med ham. Utroligt, at efter 5 år går jeg stadig i panik når jeg snakker med ham. "Bella! Fedt at se dig her!" siger han. Jeg ved han er ligeglad med dig. Han har endda en kæreste. "Hvordan går det så med Maggie?" siger jeg stille. "Vii... Vi var slået op..." mumler han. Det gjorde jeg bare ikke, det der! "Undskyld, jeg ville ikke såre dig, jeg troede bare du stadig var sammen med hende siden du lyder ligeglad med mig!" ordene ryger ud af min mund. "Ligeglad med dig?" siger han forvirret. Jeg går i panik og løber op i kantinen.