Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

S Y T T E N

Maraton 1/5

Rebekkas synsvinkel

Jeg sad bare i min seng hele dagen. Jeg skulle have været i skole, men det havde jeg ikke orket. Det hele var bare for meget. Og jeg følte ikke, jeg kunne klare mere. Jeg havde brug for at tale med nogen. En, som ikke var Marcus. En, der kendte Noah, og hvem var bedre i denne situation end min egen storebror.

Jeg gik ned af gangen til hans værelse og bankede på. Jeg åbnede langsomt døren og så ham sidde på sengen med en matematikbog. Han var ved at læse lektier. Det var generelt noget, han brugte meget tid på. Han havde altid været meget ambitiøs omkring sit skolearbejde.

"Håkon, har du meget travlt?" spurgte jeg forsigtigt.

Han kiggede op på mig og smilede. Uden et ord klappede han bogen i, smed den på bordet og kom smilende hen til mig. Han trak mig helt ind i rummet, så jeg ikke bare stod og gemte mig bag døren, og videre ind i et stort varmt kram.

"Ikke, hvis du har brug for at snakke," sagde han: "du har hængt med hovedet i flere dage."

Jeg gik med ham over til hans seng, og vi satte os stille i den.

"Har du slet ikke set, hvad der blev postet på gymnasiets fællesside?" spurgte jeg: "inde på Facebook?"

"Jo, det har jeg desværre," sagde han.

"Det var Noah," sagde jeg.

"Det ved jeg," svarede han: "det undrer mig dog desværre ikke. Han har altid været et usselt menneske."

"Hvad skete der mellem dig og Noah dengang?" spurgte jeg: "er du ikke godt sød at fortælle mig det?"

"Kan du huske, jeg sagde, at han ikke var noget for dig?"

Jeg nikkede. Det kunne jeg sagtens.

"Jeg mente aldrig, at Noah var god for dig. Eller at han behandlede dig ordentligt. Jeg konfronterede ham med det, men han blev bare gal og gav mig et blåt øje. Der besluttede jeg mig for, at hvis han gjorde dig noget, ville jeg smadre ham."

"Hvorfor følte du ikke, han behandlede mig ordentligt?"

"Fordi han altid flirtede med andre piger, når vi var nogen steder henne. Han gjorde aldrig noget. Men han spillede op til dem, og det kunne jeg ikke acceptere."

"Men han var jo altid så kærlig og sød over for mig?"

"Det var også derfor, jeg ikke gjorde noget. For han behandlede dig pænt, når I var sammen, og han var aldrig direkte utro. Men tro mig, hvis han havde været, så havde han haft mindst et blåt øje, et par brækkede knogler og en stor hjernerystelse."

Jeg bed mig selv i indersiden af kinden. Skulle jeg fortælle ham om, hvad der var sket mellem Noah og jeg? At han havde været mig utro? Det havde jeg indtil nu holdt hemmeligt. Han havde nok set på kommentarerne på billedet. Men det var jo ikke sikkert, at han troede på det.

"Han har været mig utro," sagde jeg.

Håkon stirrede bare på mig. Han havde presset sine læber sammen til en smal streg. Han lagde armen beskyttende om mig og gav mig et sørgmodigt blik.

"Jeg havde desværre fornemmelsen af, at det ville ske på et tidspunkt;" sukkede han.

"Hvorfor sagde du så ikke noget til mig?"

"Fordi jeg hele tiden håbede, at jeg tog fejl."

Jeg nikkede. Det gav selvfølgelig mening. Der havde ikke været nogen grund til at advare mig mod noget, som måske aldrig ville ske. Selvom Noah konstant flirtede med andre, så var det jo aldrig sikkert, han havde ment noget med det. Det gjorde drenge jo tit. Flirtede lidt, men bare for sjov. Desværre havde Noah vist sig at være en af dem, der havde ment det hele.

"Ham Marcus der," begyndte Håkon pludseligt for at drejede samtalen lidt: "hvad synes du om ham?"

Jeg kiggede ned på mine hænder. Mine kinder blevet helt varme ved tanken om Marcus. Hans smil. Hans grin. Hans kram. Jeg savnede ham faktisk helt, når jeg tænkte på ham.

"Jeg kan rigtigt godt lide ham," svarede jeg tøvende.

"Tror du ikke, jeg godt er klar over, du kan mere end bare lide ham?"

"Er det så tydeligt?"

"Du er helt rød i hovedet," smilede Håkon: "kom nu, ud med sproget."

"Han er så ubeskrivelig fantastisk. Han er præcis modsat af Noah," svarede jeg: "han nusser om mig på den der kærlige måde, som Noah aldrig gjorde."

Håkon prøvede at undertrykke et smil, der gerne ville frem på hans læber. Til sidst lod han det bryde igennem.

"Har du tænkt dig at gøre noget ved det?"

"Jeg ved det ikke. Jeg tror bare, jeg lader tiden gå og ser, hvad der sker," sagde jeg: "tror du også, at han kan lide mig?"

"Han sagde, du var sød, men mere ville han ikke sige," sagde han: "Marcus virker ret genert, når vi snakker om dig."

Marcus var begyndt at spille ret meget fodbold med min storebror. Snakkede de så om... mig?

"Hans kinder bliver også ret røde, når du nævnes."

"Tror du ikke bare, det er, fordi han bliver mindet om det skide billede, jeg jo sendte til ham? At han bliver pinligt berørt, fordi du så er min bror, og han har set din lillesøster nøgen ved et uheld?"

"Måske," svarede Håkon: "men det kan også være, at han faktisk er vild med dig."

"Tro du bare på det," grinede jeg: "det gør jeg ikke."

*****

Vi lader maratonet fortsætte. Helt til på fredag - så det er 5 afsnit mere ;))

Tror I, Håkon har ret?

Er Marcus lidt vild med Rebekka?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3