Naked | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

S Y V O G T Y V E

Rebekkas synsvinkel

"Der har vi jo den lille luder," sagde en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så en dreng, jeg aldrig havde set før.

"Undskyld, hvad kaldte du mig lige?" spurgte jeg.

"Luder. Hvilket også er præcis, hvad du er. Du er jo selv skyld i, at dette er sket. Så kunne du bare have ladet være med at sende nøgenbilleder til nogen. Hvis man tager dem, er man selv skyld i, at de bliver delt."

"Så du siger altså, at det var min egen skyld, at jeg endte på Facebook?"

"Det er lige, hvad jeg siger."

Jeg kiggede bare på ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Det var, som om at lige meget hvad jeg gjorde, så troede folk bare, jeg var en løs tøjte, der lå med hver og en dreng på hele gymnasiet. Folk ville ikke lade mig være. Ikke engang dem, jeg ikke kendte personligt.

Efter, jeg havde nedstirret drengen, fik han alligevel kolde fødder og gik. Gråden rejste sig i min hals, men inden jeg nåede nogen vegne, fik jeg øjenkontakt med Sebastian. Jeg overvejede at finde en smutvej, så jeg ikke behøvede at være i hans selskab. Desværre var det for sent. Sebastian var allerede på vej over til mig.

"Rebekka," sagde han: "du ser ud, som du ikke har det så godt."

"Nej da, hvilken overraskelse," svarede jeg og vendte øjne af ham.

"Vi var ellers gode venner," sagde han.

"VAR!" lagde jeg eftertryk på. Med store bloksbogstaver.

"Det er jo ikke, fordi jeg mener, det så hårdt," sagde Sebastian: "du ved, de ting, der bliver sagt."

"Så du ville med glæde bytte plads med mig?" svarede jeg stikkende: "at blive iscenesat som hele skolens luder, selvom man aldrig har gjort noget forkert."

"Noah har ellers sagt, at du havde været ham utro med ham Marcus fra din klasse?" sagde han.

"Det ved jeg, men det passer ikke. Marcus og jeg var ikke andet end venner."

"Men hvorfor skulle Noah lyve?"

"Fordi han ville miste sin popularitet, hvis sandheden kom frem," sagde jeg: "jeg ved godt, at du nok ikke tror på mig. Men man kan jo altid prøve at få den sande version frem. Selvom, du tror, han er din bedste ven, betyder det ikke, at han opfører sig som en."

Sebastian kiggede på mig. Han gik tættere på mig, hvilket jeg ikke brød mig om. Vi kiggede hinanden i øjnene. Jeg lagde mærke til, at han bed sig i læben, og han havde ikke sit sædvanlige hårde udtryk på. Han så næsten følsom ud. Til sidst brød han den og gik videre uden et ord. Jeg forstod ikke et klap af det hele, men jeg kunne ikke klare mere. Midt på gangen knækkede jeg helt. Jeg satte kursen mod toilettet. Der låste jeg mig inde og fandt hurtigt mobilen frem. Jeg måtte have fat i Marcus.

Rebekka:

Har du noget imod at komme ind på pigetoilettet?

Marcus:

Hvad sker der?

Er du okay?

Rebekka:

Nej... overhovedet ikke...

Marcus:

Jeg kommer med det samme!

Jeg finder en eller anden dårlig undskyldning

Rebekka:

Okay – jeg er på det, der er nærmest lokalet

Marcus:

Jeg er på vej <3

Der gik få sekunder, før døren bragede op.

"Rebekka?" lød Marcus' stemme: "er du derinde?"

Jeg snøftede og låste døren op. Han fik øje på mit ansigt med den rendende make-up, og hans ansigt trak sig i et bekymret udtryk. Jeg gik direkte ind i hans arme og græd ned i hans trøje. Han lagde armene om mig og holdt mig tæt. Han lagde hovedet ned til mig og kyssede mig på halsen.

"Hvad er det, du er ked af?" spurgte han blidt.

"Der var en dreng, som kaldte mig 'luder' på gangen," græd jeg: "en dreng, jeg overhovedet ikke kender. Jeg havde aldrig set ham før."

"Åh, Rebekka," sagde han: "det er jeg virkeligt ked af. Du må love mig, at du ikke tror på det. Du ved godt, det ikke passer. Du er den skønneste og mest loyale pige."

"Jeg ved det, men det er bare så svært at få af vide hele tiden af en masse folk, jeg ikke aner, hvem overhovedet er."

Jeg lagde mit hoved tilbage ind til ham. Gav ham et lille kys på halsen og puttede mig ind til ham.

"Se," sagde Marcus og fik mig til at se i samme retning, som ham. Han kiggede på os ind i spejlene ved siden af os. Min make-up var løbet helt ned af kinderne og havde efterladt sorte rande.

"Er vi ikke søde?" spurgte han: "vi er perfekte sammen.

"Ja," svarede jeg: "vi klæder hinanden fantastisk."

Jeg kiggede op på ham og trak ham ind i et kys, som blev gengældt med det samme. Han kyssede mig inderligt. Dybt og følsomt.

"Skal vi ikke holde fri resten af dagen?" spurgte han.

"Det må jeg jo ikke," sagde jeg: "du ved. Studievejlederen."

"Men du er på ingen måde i stand til at gå ind i klassen igen. Du ligner virkeligt en, der har brug for at slappe lidt af."

Jeg vidste godt, han havde ret. Vi blev på toilettet, indtil det blev frikvarter, hvor vi kyssede det meste af tiden. Der var alligevel ingen derinde. Derefter hentede vi vores tasker og gik hånd i hånd hjem til Marcus. Mens vi gik, tog jeg en beslutning. Jeg ville hævne mig på Noah. Han fortjente det, og jeg ville være den, der gjorde det. Hvis der var nogen, der fortjente en oprejsning, så var det mig. Nu skulle jeg bare planlægge det hele. Detalje for detalje. 

*****

Mon Sebastian er så slem?

Eller er han bare blevet ført bar lyset af Noah?

Og Rebekka vil hævne sig på Noah ;))

Hvad tror I, hun har tænkt sig at gøre?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3