Life with Martinus Gunnarsen 2 [AFSLUTTET]

5 #Bare Venner

6 år senere

Martinus og jeg er nu 36, og Nora er 13 år hvilket man godt kan mærke.

Lige nu var Martinus, mig og Nora på vej ud til rideskolen, da Noras hest skulle fodres, og så skal Nora også ride.

Martinus og jeg har altid sådan noget tøj på, der ikke må blive beskidt, så det plejer altid at være Nora, der gør det hele, men det er jo også hendes hest.

Martinus gik så meget i midten, af den gang vi gik på fordi at der var heste på vær side i deres bokse.
Jeg kunne ikke lade vær med at grine af ham.

"Nora du kan gå ud og hente Marnor, så henter vi sadlen?" sagde jeg til Nora.
Hun nikkede, og gik udenfor til Marnor.

Du tænker sikkert 'Hvem kalder lige sin hest for Marnor' Men altså det er fordi, at Martinus gerne ville have at hendes hest, skulle hedde Martinus, men det ville Nora selvfølgelig ikke have.
Så kom Martinus med den ide at blande Martinus og Nora sammen.
'Mar'tinus og 'Nor'a.
Så den hedder Marnor.

Da Martinus og jeg kom tilbage, var Nora også kommet tilbage, og var igang med at gøre Marnor klar til at ride på.

---

Martinus og jeg stod bare og kiggede på Nora, der gik med Marnor, da den lige skulle gå lidt.

---

Vi var nu kommet hjem fra rideskolen.
Nora var lige i bad.

Martinus gik i bad efter, og selvfølgelig skulle han lige spørger, om jeg ville med.
Men mit svar blev nej, og så gik jeg i bad efter Martinus.

---

Det var nu morgen.
Nora skulle i skole.

Da klokken blev 15:18, kom Nora hjem igen.
Martinus gik ud til hende, men kom hurtigt tilbage igen.
Jeg gav ham et spørgerne blik.

"Hun har en dreng med hjem" hviskede Martinus.
Jeg fik hurtigt store øjne.

"Hvordan så han ud?" spurgte jeg hviskende.
Martinus trak på skulderne.
"Jeg kunne bare høre det" svarede han.

Vi kunne høre de gik op på Noras værelse.
"Vi går ud og ser hans sko" sagde jeg, og rejste mig.
Martinus var også hurtigt, til at rejste sig.

"De er da ret dyre" sagde Martinus, og kiggede på skoene.
Jeg nikkede.

"Hvad nu hvis de skal være sammen?" spurgte Martinus.
Jeg kiggede hurtigt på ham.

"Ej det har jeg slet ikke tænkt på" svarede jeg.
"Det er hun altså ikke gammel nok til" sagde Martinus bestemt, og gik op af trapperne stille.

Jeg gik efter ham.
Han lagde øret til døren, og prøvede at høre hvad da sagde.

"Hvad siger de?" spurgte jeg stille.
Døren gik op, så vi skyndte os at stille os normalt, og lade som om at vi havde stået der hele tiden.

Nora kiggede mærkeligt på os.
De gik ned af trapperne.
Ham drengen tog sko på, og gik ud.
Nora kom op af trapperne.

"Hvad tror i lige i laver?" spurgte hun surt.
"Hvad mener du?" spurgte jeg, som om at jeg ikke vidste hvad hun mente.

Hun kiggede virkelig surt på Martinus og jeg.
Nora gik ind på sit værelse, og smækkede døren efter dig.

Jeg gik ned af trapperne med Martinus.

---

Vi skulle nu til spise, så jeg kaldte på Nora.
Hun kom nedenunder.

Vi sad bare og spiste.
"Når hvem var det så, du havde med hjem?" spurgte Martinus.

Jeg kiggede på Nora.
"En der hedder Jacob, og slap af for vi er KUN venner" svarede hun meget bestemt.
Martinus nikkede.

---------------------------------------------------------

Det var så 2'eren af Life with Martinus Gunnarsen.
Håber i kunne lide den♥️♥️
Og undskyld fordi den blev så kort♥️