Life with Martinus Gunnarsen 2 [AFSLUTTET]

1 #Gift

4 år senere

Martinus og jeg er nu 22 år gammel.
Han inviterede mig ud og spise.
Det har han jo gjort et par gange nu, så jeg troede bare det var helt normalt, men nej.

Martinus rejste sig fra sin stol, og gik over til mig.
Han satte sig ned på knæ  og kiggede mig i øjnene.
Jeg begyndte at smile og blive virkelig nervøs.

"Camilla jeg elsker dig virkelig højt" startede han, og tog en æske op fra sin lomme af.
Jeg fik helt tårer i øjnene.

"Og du er nok den sødeste, og den smukkeste pige jeg nogen sinde har mødt. Så vil du gifte dig med mig?" spurgte Martinus nervøst.

Jeg nikkede med det største smil.
Martinus puttede ringen på min ringfinger.
Han rejste sig op, og det samme med mig.
Jeg krammede Martinus, og kyssede ham.
Det er nok umuligt at være så lykkeligt, som jeg er lige nu.

Martinus synsvinkel

Jeg valgte at fri til Camilla, fordi jeg elsker hende virkelig meget, og vil leve med hende resten af mit liv.

6 måneder efter

Camillas synsvinkel

Jeg var virkelig nervøs.
Det var som om jeg lige skulle løbe en tur, men det kan jeg jo ikke i min brudekjole.

Mig og min far stod udenfor, og ventede på, at vi skulle til at gå ind.

Kirkeklokkerne ringede, så min far åbnede døren.

Martinus synsvinkel

Jeg var virkelig nervøs.

"Marcus har du ringende?" spurgte jeg præcis som for 5 minutter siden.

"Ja Martinus" svarede han træt. Sikkert fordi jeg har spurgt ham nok 100 gange nu.

Kirkeklokkerne ringede, så døren gik op.
Jeg fik næsten helt tårer i øjnene, da jeg så Camilla.

Hun kom gående op af kirkegulvet, imens jeg havde det største smil på læberne.

Vi havde øjenkontakt hele tiden næsten.

Camilla var nu kommet op til mig.
Vi stod overfor hinanden.

"Så tilspørger jeg dig Martinus Gunnarsen.
Vil du have Camilla Bach som hos dig står til din ægtehustru?" spurgte præsten.
"Ja" svarede jeg uden at tvivle.

"Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer,
som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru
indtil døden skiller jer ad?"
"Ja" svarede jeg igen med et grin Camilla grinte også lidt.

"Ligeså tilspørger jeg dig Camilla Bach.
Vil du have Martinus Gunnarsen,
som hos dig står til din ægtemand?"
Camilla kiggede mig lige i øjnene.
"Ja" sagde hun.
Jeg åndede lettet op.

"Vil du elske og ære ham
og leve med ham både i medgang og modgang
i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer
som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand
indtil døden skiller jer ad?" spurgte han Camilla.
Camilla nikkede, imens hun svarede "Ja"

"Så må du gerne kysse bruden" sagde præsten, og kiggede på mig.
Jeg kiggede på Camilla, og kyssede hende.

Fra den gang jeg var 15, og skulle ned på fodboldbanen, og så hende sidde der på den bænk, vidste jeg bare, det skulle være hende.

Og de fucking sjove frikvartere med Noah, Malik og alle dem.
Det hele væltede bare ind med gode minder.
Og nu var vi gift.
Jeg kan ikke beskrive hvor meget, Camilla betyder for mig.

---------------------------------------------------------

Håber i kunne lide starten❤️